Jeg har spurgt Camilla Ejsing, som har instagramprofilen Børneergoen, om hun vil skrive et gæsteindlæg om et emne, hun brænder for. Det vil hun heldigvis gerne, og hvor er jeg glad for det! Camilla er uddannet ergoterapeut og arbejder med børn mellem 0-18 år. Hun har styr på sin teori, og det kommer til udtryk på hendes profil, når hun kommer med legeforslag til, hvordan man støtter sit barns sansemotorik. Læs hendes indlæg herunder.
Motorisk uro
Jeg vil i dette indlæg komme ind på motorisk uro, en sans der hedder den proprioceptive og slutte af med nogle konkrete lege- og aktivitetsforslag. Jeg har nydt at kunne forfatte mig lidt længere end IG-opslag tillader, så tusind tak til Kristina for skrivetid her.
Der er forskel på bevægelsesglæde og motorisk uro
Et barn, der har motorisk uro kan godt have bevægelsesglæde. Bevægelsesglæde er altid en god ting. Børn er kodet til at være nysgerrige og skal bevæge sig for at udvikle sig bedst muligt. Generel motorisk uro er ikke en god ting, motorisk uro kan medføre mange udfordringer for både barnet og omgivelserne. Børn med motorisk uro kan nemlig ikke selv bestemme om deres krop skal være i bevægelse eller ej. De kan ikke sidde stille og lytte, de kan ikke ligge stille og sove, deres krop kræver og søger konstant at være i bevægelse.
Når vi vil ændre børn, der er generet af og som generer deres omgivelser med deres adfærd, kan vi vælge forskellige strategier. Her vil jeg komme ind på to, hvoraf jeg klart foretrækker den sidste, selvom der generelt er flest voksne, som benytter sig af den første. Den første hedder top-down regulering, den anden hedder bottom-up regulering. Når vores grad af vågenhed skal styres, sker det i hjernestammen, den nederste del af hjernen og den øverste del af rygmarven. Man kan påvirke dette center på to måder.
Top-down regulering
Når en voksen forsøger at benytte top-down regulering vil vi gennem sprog, have barnets hjerne, nemlig frontallapperne, til at styre den motoriske uro. Når vi taler til frontallapperne, med sætninger som;
”Nu sætter du dig tilbage på din plads, du har allerede været ude og tisse”
”Sid så stille, det her er sidste advarsel”
”Hey, husk nu aftalen om, at vi bliver siddende ved bordet, til alle er færdige med at spise”.
Så beder vi frontallapperne om at sende et signal til hjernestammen, for at regulere den urolige adfærd. Lidt det samme som når man har sat en film på, bliver døsig og tænker ”hold dig nu vågen, Camilla!” for så at vågne til rulleteksterne.
Effekten af top-down regulering, er nemlig meget kortvarig, man hører derfor sig selv gentage (måske endda råbe) de samme sætninger igen og igen, og så lige igen. Gentagelserne kan udover at være meget frustrerende også have den negative sideeffekt, at barnet, med motorisk uro, bliver sat i en negativ rolle som den der altid forstyrrer og ikke kan finde ud af at høre efter. Man oplever også at mange af disse børn bliver ”døve”, de er simpelthen så vant til, at det er negativt når en voksen taler til dem eller bruger deres navn, at de bare ignorerer det.
Bottom-up regulering
Derfor skal vi voksne overveje at benytte den strategi, der hedder bottom-up regulering. Her bruger vi sansepåvirkning til at dæmpe den motoriske uro, uden at italesætte uønsket adfærd. Så i stedet for at italesætte, hvad barnet skal stoppe med, lægges der op til at give dem det, de har behov for, på en styret måde. Fx ”Nu fornemmer jeg, at der er lidt uro, vi har brug for en lille aktivitet”. Især én sans kan være rigtig god at tænke ind i de små aktiviteter og lege, nemlig den der hedder den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans
Den proprioceptive sans’ opgave er at fortælle, hvor vores krop starter og slutter og bevæger sig hen. Der er placeret små sensorer rundt i muskler og ledbånd som sender signaler afsted til hjernen om hvor de befinder sig. Derfor kan man også sige, at den proprioceptive sans er vores kropsbevidsthed. Det er den sans, du bruger, når du planlægger, hvordan du skal udføre en bevægelse og hvor hårdt du skal trykke på shampooflasken for at få den rette mængde ud i hånden. Eller om du skal give et fast eller et slapt håndtryk, og om du skal tage et kort eller et langt skridt for at ramme trappetrinnet osv.
Et barn med en underreagerende proprioceptiv sans har svært ved at mærke sig selv. Med ‘underreagerende’ mener jeg, at denne sans af den ene eller anden årsag ikke får særlig meget plads i bevidstheden. Vi bliver konstant bombarderet med sanseindtryk, der sker i hjernestammen, en kraftig udvælgelse af hvilke få, der rent faktisk skal nå vores bevidsthed.
Barnet søger at mærke sig selv
Barnet kan være hyperaktivt og i gang hele tiden, de søger at mærke, hvor deres egen krop starter og slutter. Lidt som vi selv kender det, når vores ben eller arm ”sover”. Så ryster vi eller tramper med den for at mærke den igen. Det kan også være børn, som sover meget uroligt og kaster sig rundt i sengen. Måske foretrækker de at ligge i forældrenes seng, så de kan mase sig op ad en anden krop og få nogle sanseinformationer herfra.
Det er også den proprioceptive sans man påvirker udefra, når man får massage, lader et barn sove med en tung dyne på, eller giver dem en tung vest på. Man kan dog sagtens påvirke den proprioceptive sans indefra ved at bruge musklerne, helst i en muskelkrævende men forholdsvis langsom aktivitet. Den proprioceptive sans er den eneste, der stort set ikke kan overstimuleres, især hvis man holder tempoet i aktiviteten lidt nede. Tænk hårdt muskelarbejde fremfor højt tempo. Den prorioceptive sans har god effekt på ALLE børn, også dem, som skal vækkes lidt op så de kan koncentrere sig. Derfor giver det mening at tænke legene ind for hele familien eller til hele børnegruppen.
Legeforslag der stimulerer den proprioceptive sans
Nedenfor kommer der eksempler, som med fordel kan tænkes ind i hverdagen, gerne hver 1,5 time. Hvis det er i forbindelse med at barnet skal sidde stille, fx i en skolelektion, så skal der være en lille aktivitet hver 15-20 minut.
Pandekageleg
Barnet rulles stramt ind i en yogamåtte (med hovedet over kanten), du lader som om barnet er fyldet, fx syltetøjet der skal i pandekagen. Når man er rullet stramt ind, gives der et par faste tryk på kroppen – sig fx ”Jeg må lige se om pandekagen er rullet helt sammen så syltetøjet ikke falder ud”. Lad barnet selv prøve om de er stærke nok til at rulle sig fri igen. Gentag 3-5 gange.
Stole-svæveleg
Tag fat på begge sider af stolens sæde, se om du kan løfte dig op så din numse svæver i luften. Nu kan der enten tages 5-stole push ups, eller, en voksen kan tælle langsomt ned fra 10 og se hvor mange der kan blive ved med at svæve i luften. Denne leg er rigtig god i skoleklasser og under længere måltider.
Tyggegummi
Hvis dit barn er gammelt nok, så giv dem et tyggegummi. Tyggemusklerne skaber en masse proprioceptiv stimuli og den motoriske uro flyttes ind i munden, derved forstyrrer de ikke andre og kan ofte bedre fordybe sig i en stillesiddende aktivitet. Jeg anbefaler næsten altid tyggegummi til lektielæsning, historielytning for disse børn.
Boksning
Den voksne holder en sofapude (boksebold) som barnet bokser i.
Om natten
Lad dit barn sove i en børne-sovepose, den kan ikke sparkes af og hver gang barnet bevæger sig skaber de proprioceptiv stimuli når de rammer soveposens sider. I kan også afprøve en kulge- eller kædedyne, de store firmaer låner dem ud på prøve, i 14 dage, mod et gebyr for rengøring.
Isbjørneleg
En voksen er en stærk isbjørn som skal væltes. Den voksne står stille i en kravlestilling. Barnet, eller børnene prøver at mase og presse isbjørnen så den vælter, må ikke røre/skubbe ved hoved/ansigt.
Brydekampe
Ryg mod ryg brydekamp. – gerne bare tær. Sid på hug eller stå i squat med ryggen mod hinanden. Det gælder nu om først at skubbe den anden hen til en linje eller en væg (der skal være lige langt for begge parter).
Hoppe
Hop på en gammel madras. I kan også lave en tape-hinkerude ude i gangen. Det giver mest proprioceptiv stimuli i muskler og led når man hopper på et ret fast underlag. Det kan også være 10 x englehop.
Lig på maven
Hvis der skal ses film, høres historie eller laves lektier giver det rigtig god mening at ligge på maven imens. Eneste regel er, at hovedet skal bære sig selv! Dvs. at hagen ikke må hvile i hånden og hovedet ikke må lægges ned langs gulvet. Prøv selv, det er rigtig hårdt efter bare få minutter og skaber derfor ofte ro i kroppen.
Ved måltider
Vores tyggemuskler kan skabe rigtig meget stimuli, så tænk tyggekrævende ting ind i alle måltider. Ristet rugbrød, gulerod, knækbrød, tørret abrikos, salamistænger, æble og lignende. Lad barnet drikke med et sugerør, det er både godt for mundmotorikken, samtidig kræver det mere muskelarbejde for læberne og tungen, end at drikke af et glas.
Massageleg
Rul en bold (med fast tryk) henover kroppen mens barnet ligger på gulvet. I kan aftale 1,2 eller 3 punkter fx venstre lilletå, og højre tommelfinger. Bolden rulles rundt på kroppen og så skal barnet sige ”NU” når bolden har ramt de aftalte steder – herved trænes der også kropsbevidsthed, arbejdshukommelse og så er det lidt nemmere at ligge stille. Undgå at rulle bolden i ansigt og på maven.
Konkurrence om at nå genstanden først
Ligge i flyverstilling (ligge på maven med armene, brystkassen og fødderne svævene over gulvet) overfor hinanden med en pult, en badeværelsesskammel, en bObles-fisk eller lignende imellem jer. På skamlen skal der ligge en lille bamse/ærteposer. Tæl langsomt ned fra 5 og se hvem der først får fat i tingen. Gentages fx med 10 små bamser eller ærteposer og derved 10 gentagelser.
Krabbegang
Gå krabbegang på en linje eller mellem hinanden.
Omridsleg
Barnet ligger på gulvet, den voksne sætter halv liters flasker eller kegler rundt om barnet, barnet skal kunne se hvor keglerne er, nu skal barnet rejse sig uden at vælte flasker/kegler eller ved at vælte så få som muligt. Efterfølgende skal de prøve at lægge sig ned igen, igen uden at vælte de kegler/flasker der står. Her skal barnet være langsomt og præcis i sine bevægelser. Så dette er en god leg til de børn der ellers bevæger sig i et højt tempo.
Vend søstjernen
Barnet eller den voksne ligger på maven på gulvet og holder sig godt fast, den anden skal nu forsøge at vende blæksprutten (den der ligger på gulvet) om på ryggen, her må man ikke røre mave eller ansigtsregionen. Hvis der er flere børn med i legen, er det at foretrække at den voksne agerer søstjerne.
Armmassage
Den ene hånd masserer den anden hånd og bevæger sig så langsomt hele vejen op til skulderen.
Der kan være endnu flere faktorer der spiller ind for børn med motorisk uro. Derfor vil jeg anbefale jer at læse de opslag, der hedder Samregulering, Arousal, Overstimuleret? og Pauser på min IG-profil Boerneergoen, hvis det, du har læst her, lyder som dit barn, eller børn du møder i din hverdag.
Tak fordi du læser med 🙂