Når børn i forskellige aldre leger sammen, opstår der magi. De små ser ofte op til de større børn, prøver at imitere dem og lærer af dem. De store børn øver sig i at behovudsætte, drage omsorg for de små og lære fra sig. Disse færdigheder øves gennem leg. Og det er så fantastisk at være vidne til.
Vi leger indimellem med fire søskende på 4, 6, 8 og 8 år. Sammenlignet med mine børn på 2 og knap 4 år, så er de jo store. I starten er jeg lidt udfordret, når de er på besøg, fordi jeg gerne vil lave noget, der både er sjovt for én, der lige er blevet 2 år og to, der snart bliver 9 år.
Sanselege to the rescue
Det kommer egentlig ikke som den store overraskelse, da det ret hurtigt går op for mig, at alle 6 børn bliver optaget af diverse sanselege. For jeg bliver jo selv draget af dem. I sommers leger vi derfor utrolig meget med vand og is udenfor. Vi fryser nyt vand ned efter hver leg, så der ligger is klar til næste gang, de kommer forbi. Og vi leger med ris, slim og vand. Fordi her kan alle være med.
I sanselegen kan børnene lege parallelleg. Altså en leg, hvor de har fokus på det samme, men de bruger ikke nødvendigvis hinanden i legen. Det er især Villum på 2 år, der leger parallelleg. Men jeg oplever også de større børn lege sådan indimellem. Selvom de for det meste samarbejder. De interagerer med hinanden. Snakker sammen, planlægger, prøver sig frem, og deler deres erfaringer. Især i is-legene, hvor jeg har frosset et dyr ned i isen, som de i fællesskab forsøger at befri.
Hvad går legen ud på
Måske har du aldrig leget med is før, og du undrer dig måske over, hvad vi egentlig laver med isen.
Normalt finder vi nogle beholdere med lunken vand eller vand fra regnvandstønderne i haven. Nogle gange farver vi vandet med pastafarve fra Wilton, andre gange ikke. Jeg finder forskellige redskaber, såsom skeer, tragte, kander, skeer, kopper osv. Redskaber, man kan røre, hælde, måle, sprøjte eller dryppe med er som regel et hit.
Isen jeg finder frem, kan være nedfrosset vand i en skål eller ballon. Nogle gange er isen farvet eller har legetøj indeni.
Når isen indeholder fx et lille dyr, så går legen ud på at befri dyret fra isen. Dette kan gøres på forskellige måder, og det er forskelligt, hvilken tilgang børnene har. De hælder varmt vand på. De hælder salt på. De slår med børnehammer eller stålskeer. Eller kaster isen ned på fliserne. Og til sidst er dyret befriet fra isen og nye lege opstår.
Horisontale og vertikale relationer
Teori fra Børnepsykoligi, af H. Rudolpf Schaffer, 2005.
Relationer kan opdeles i to kategorier: Vertikale relationer og horisontale relationer. Når barnet danner vertikale relationer, er det med en person med større viden og magt end barnet selv. Disse relationer skal gerne give barnet en følelse af sikkerhed og tryghed og samtidig gøre det muligt at lære nye færdigheder og tilegne sig ny viden. Dette er typisk forældre, pædagoger og lærere. Men det kan også være et ældre barn, med mere viden, flere færdigheder og en anden og højere social magt.
Når jeg skriver magt, kan det hurtigt lyde negativt. Men med magt menes også det hieraki børn naturligt indgår i, når de leger sammen.
Horisontale relationer er når et barn indgår en relation med et andet barn med den samme viden og sociale magt. Børnene har nogenlunde de samme evner og færdigheder. I disse relationer tilegner barnet sig især færdigheder vedrørende samarbejde og konkurrence.
Begge relationer er vigtige for et barns udvikling. Det er godt at have nogle, man kan spejle sig i. Og det er godt at have nogle, man kan se op til og lære nyt af.
Leg er læring og hjernen er en skov
Der er så meget læring når 6 børn i forskellige aldre leger sammen i sådan en is-leg. Hele kemi-delen med hvordan isen smelter. Enten på grund af salt, varme eller friktion. Eller hvordan den smadres med hjælp af tyngdekraften. Vi har kastet med is på fliser og på græs. Fra korte afstande og helt oppe fra legetårnet. Børn får virkelig mange sjove ideer.
Også børnenes samarbejdsevner bliver styrket, fordi det kræve noget af hvert barn, for at kunne indgå i legen. De skal vente på tur og behovudsætte. De skal vise omsorg og respektere hinandens græser. Noge af børnene er ofte begyndt på en vandkrig, men ikke alle vil være med. Men det kan være svært at respektere, når man selv er pjattet med vandsprøjt. De lærer at sige fra, sige undskyld og tak for lån. Det er hvert fald min oplevelse efter mange gode timers leg det sidste halve år.
Når børn leger sammen, lærer de sammen. De kan faktisk ikke lege uden at lære noget. Heller ikke, når de leger alene. Prøv at forestille dig barnets hjerne som en skov med en dejlig frodig skovbund. Hver gang det lille barn lærer noget nyt, trædes der helt nye, små stier i skovbunden. Næste gang barnet lærer noget lignede, trædes disse stier dybere og tydeligere. Måske udpringer der nye stier ud fra den gamle sti, efterhånden som der bygges mere viden på. Det bliver nemmere for barnet at finde vej gennem skoven jo flere tydelige og store stier, der er.
Har du flere børn med stor aldersforskel, og oplever du, at det kan være svært for dem at mødes i en leg? Så prøv med sanselege. De kan som regel fange de flestes opmærksomhed. Det er ikke vigtigt, om børnene leger sammen, så længe de får en dejlig fælles oplevelse med en leg. Det skaber samhørighed og fællesskabsfølelse.
God legelyst! 😉