Til efteråret skal jeg stå for både hjemmeundervisning af Vegas og hjemmepasning af Villum samtidig med jeg er på barsel med baby i maven. Det har jeg selvfølgelig gjort mig en masse tanker om – på godt og ondt. For det bliver en stor omvæltning fra vores hverdag nu. Jeg er både spændt, begejstret og nervøs, for hvad nu hvis det slet ikke bliver, som jeg forestiller mig det.
En helt ny verden
I 2018 går Vegas i dagpleje mens jeg er på barsel med Villum. Dét år åbner der sig en helt ny verden for mig. En verden, hvor forældre – helt bevidst – har valgt at hjemmepasse egne børn i mange år og fortsætter hjemmelivet ved at stå for undervisningen. Før det, vidste jeg slet ikke, at man overhovedet måtte hjemmeundervise sine børn. Jeg troede, det var noget man gjorde, når alt andet ikke virkede. Hvor blev jeg klogere!
I det år følger jeg med hos flere profiler på instagram, som skriver om hjemmepasning og hjemmeundervisning. Og for hver dag der går, bliver jeg mere og mere hooked. Jeg forelsker mig i det frie liv, hvor læring i høj grad opstår ud fra børnenes initiativer og interesser. Det er netop sådan en barndom, jeg ønsker at give mine børn. Også efter de er fyldt 6 år.
Første gang jeg breaker ideen om hjemmeundervisning til Martin, lyder svaret:
“Ej skat, det bliver sådan nogle mærkelig børn så.”
Jeg griner lidt af hans svar. For det er jo lidt den samme fordom jeg selv havde haft om HU (hjemmeundervisning). Men jo mere jeg læser om andres bevidste valg om livet hjemme med børn, jo mere finder jeg ud af, at jeg er fuldstændig ligeglad med, om vi får mærkelige børn eller ej. Bare de er glade, udvikler sig, trives og lærer i eget tempo.
Du kan læse mere om, hvordan min hjemmedrøm begyndte i dette indlæg.
Krav og lovgivning omkring hjemmeundervisning
I Danmark har vi ikke skolepligt men undervisningspligt. Det betyder, at børn ikke skal gå i skole, men at de skal modtage en eller anden form for undervisning.
I Grundlovens paragraf 76 står der følgende om undervisningspligt:
§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Og hvad betyder det så, når der står, at undervisningen skal kunne stå mål med skolens undervisning? På Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside står der følgende:
Overordnet betyder det, at elever, der forlader 9. klasse på en fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Det handler altså ikke om, at alle børn skal lære det samme på samme tid. Men om, at børn, der hjemmeundervises skal have de samme muligheder senere i livet, som børn, der er blevet undervist i en skole.
Hjemmeundervisning hører under friskoleloven
Vælger man selv at stå for sit barns undervisning, hører man under bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler. Du kan læse bekendtgørelsen her.
I bekendtgørelsens kapitel 8 – Undervisning i hjemmet, står der blandt andet:
§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.
§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.
Fri Læring
Udover lovgivningen, findes der også en forening for familier, der vælger at hjemmeundervise sine børn. Den hedder Fri Læring, og på deres hjemmeside kan du blandt meget andet få vejledling og information om hjemmeundervisning. Klik her for at komme til Fri Lærings hjemmeside.
Sådan tror jeg, jeg vil gribe undervisningen an
Unschooling
Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan jeg vil undervise Vegas efter sommer. Han starter officielt i hjemmeskole den 11. august 2021. En del af mig, har lyst til at fortsætte, som vi gør nu. Masser af fri leg, ture ud i naturen og forskellige læringsaktiviteter, som jeg inviterer til – lavet ud fra hans og lillebrors interesser. Deres naturlige lyst til at udforske og lære nye ting kombineret med mine erfaringer og evne til at søge ny viden kan kun ende ud i læring.
Som jeg har forstået det, kaldes denne måde at gribe hjemmeundervisning an på for unschooling. Det er på mange måder dét, vi allerede gør herhjemme. Og derfor føles det naturligt at fortsætte. Jeg vil fortsat invitere til forskellige, lærerige aktiviteter med bogstaver, former, tal, mængder osv. Hvor sværhedsgraden er tilpasset efter mine børns kompetencer. Og hvor emnet er valgt ud fra noget mit barn viser særlig interesse for. Når samspillet mellem aktivitetens sværhedsgrad og barnets kompetence er i en fin balance, er der rigtig god mulighed for flow. Og i flow er vi eksta fokuserede, og det er en god forudsætning for læring. Fokus, lyst og leg = læring!
Nemmere med en baby og hjemmepasning
Udover at unschooling føles som den naturlige fortsættelse af vores hverdag med hjemmepasning, så er det også den undervisningsmetode jeg tror, der vil være nemmest (for mig) når jeg pludselig også står med en baby. Ved at fortsætte som vi gør nu, forbliver Villum på snart 4 år naturligt en del af de ting og aktiviteter vi laver. Jeg er nemlig vant til at tilpasse vores lege og aktiviteter, så begge børn bliver tilpas udfordret og lærer på hver deres niveau.
Ved unschooling behøver vi ikke sætte os og øve f.eks. bogstaver eller ord på et bestemt tidspunkt på dagen. Eller fordi skemaet siger, at i dag har vi altså dansk. Jeg kender mig selv nok til at vide, at jeg – med min erfaring med meget korte baby-lure – nemt vil stresse over at skulle nå mest muligt med Vegas, mens babyen sover.
Jeg tror nemlig, at hjemmeundervisning af en 6 årig, hjemmepasning af en 4 årig og barsel med en baby bliver hårdt nok i sig selv. Helt fantastisk og hårdt! Og der er ingen grund til at hæve barren endnu højere for mig selv, nu når vi alle trives med denne hverdag. #Sænkbarrenmor
Hjemmeskole
En anden del af mig, har dog lyst til at lave lidt ændringer i vores hverdag. Jeg vil gerne fortsætte med masser af tid til leg og invitere til ovennævnte aktiviteter. På min instagram har jeg to højdepunkter, du kan tjekke ud, hvis du savner inspiration til lærerige aktivteter. Leg med ABC og Leg med tal.
Samtidig vil jeg også gerne, at undervisningen bliver lidt mere skolet. Med et skema over ugen, enkelte fag eller emner. Enten synligt for ham eller kun for mig. Det ved jeg ikke endnu. Jeg vil gerne indrette et område i huset, hvor vi sidder en time eller to mandag til fredag, så det minder bare lidt om skolen. Dette tror jeg, vil være en fordel, hvis han en dag starter i friskole. Så han har vænnet sig lidt til strukturen, og opstart bliver forhåbentlig ikke en endnu større omvæltning for ham, end det behøver at være.
Ved denne måde at gribe hjemmeunderviningen an på, vil jeg også engang imellem sige “det her har jeg valgt, vi skal have om”, også selvom det ikke har den store interesse hos ham. Oversat: Det her er vigtigt for mig at du lærer. Det kan f.eks. være at læse. Ikke hvor jeg presser ham, men hvor jeg finder på sjove måder at lære alle bogstaverne navn og lyde på. Selv hvis han ikke viser den store interesse for at lære dem alle at kende. Det er egentlig ikke en måde, jeg tror er særlig lærerig – altså det her med at undervise i noget, der ingen interesse har hos barnet. Men når vi ikke ved, hvor længe vi vil hjemmeundervise, vil jeg gerne sørge for at han vil kunne følge med, hvis han en dag starter i skole. Så jeg er lidt splittet.
En god blandning med overvægt på unschooling
Min mavefornemmelse her 2,5 måned før det bliver officielt er, at det bliver lidt af en blandning af de to måder. Men unschoolingen kommer nok til at fylde mest. I hvert fald det første år her, fordi jeg kan vurdere allerede nu, at min søn fagligt har styr på langt det meste af det, man typisk bliver undervist i i 0. klasse. Den vurdering bygger jeg blandt andet på Leg og lekties indlæg: Hvad lærer mit barn i 0. klasse? Tonie, der står bag Leg og Lektie arbejder som lærer og har de sidste par år brændt for at gøre læring endnu sjovere og overskuelig for både børn og deres forældre. Hun har også delt et indlæg om, hvad børn typisk lærer i 1. og 2. klasse. Klik her, for at komme til indlægget.
Mine ønsker for ham fagligt
Når jeg tror, at det mest bliver unschooling, men også lidt hjemmeskole, så er det fordi, der er nogle ting jeg ønsker han skal lære / have kendskab til. Fx ønsker jeg for ham, at han lærer at læse. Ikke lige det første år nødvendigtvis. Og at han lærer at skrive. Derudover er det vigtigt for mig, at han får en god forståelse for tal, så matematik ikke bliver en kæmpe udfordring for ham. Som en sidste ting ønsker jeg at han lærer, hvordan han kan opnå ny viden, når han får lyst til at lære noget om et bestemt emne. Fx ved at søge på internettet eller på biblioteket. Eller ved at spørge om hjælp i sin omgangskreds. Hvis han lærer at læse, skrive, søge ny viden og har en ok forståelse for tal, så er han rigtig godt stillet senere i livet.
Om disse ting er noget, der kommer naturligt i et levet liv uden typisk skole-struktur, føler jeg mig ikke helt sikker på endnu. Men måske min tillid til børn og læring vokser endnu mere med tiden. Det er jeg faktisk sikker på, den gør. Jeg er allerede blevet overrasket op til flere gange over noget, mine børn pludselig kan, uden jeg har lært dem det.
Jeg var målløs
Så sent som i går badede Vegas i vores badebassin. Da han skal under vandet siger han til mig, han tæller til 12 og så dykker han. Og det gør han så, men ikke 1, 2, 3 som jeg ellers troede. Men med 2 tabellen.
2 – 4 – 6 – 8 – 10 – 12 – nu dykker jeeeeg!!
Jeg var målløs. For på intet tidspunkt har jeg snakket med ham om 2-tabellen. Og bum, så kom (noget af den) helt naturligt. Det gav mig endnu mere tidlid til, at læring kommer helt af sig selv, når barnet er klar til det og er nysgerrig på nye ting.
En hård tid – måske
Jeg glæder mig selvfølgelig allermest til at vores baby kommer til efteråret. Men jeg er også en lille smule nervøs. Martin og jeg synes det har været utrolig hårdt at få børn begge gange. Begge vores børn har grædt en del det første år af deres liv. Det samme har jeg. Vores minder om livet med en baby er ikke kun gode – tværtimod. Alligevel håber og tror jeg på, at det bliver bare lidt anderledes her tredje gang. Vi har mere erfaring. Mere ro. Børnene er til den tid fyldt 4 og 6 år og vi er ikke bange for at bede om hjælp. Jeg tror, at tiden med hjemmeundervisning, hjemmepasning og baby bliver helt fantastisk og vanvittigt hårdt. Men måske – måske – ikke så hård, som det var 1. og 2. gang vi blev forældre. Men det må tiden vise.