Ordkort til print selv

ordkort

Jeg har lavet en masse ordkort til mine børn, og dem skal I ikke snydes for. Derfor ligger alle ordkort nu til gratis print selv! Jeg har valgt nogle ord ud, og du må selv tilføje nye i takt med dit barn lærer flere ord.

Jeg er blevet meget inspireret af Astrid, der har instagram profilen Hjemmeskoleliv. Hun har netop delt et opslag om en bestemt metode, børn kan lære at læse på. Det er et mix mellem direkte og indirekte læsning. Læs opslaget her, hvis du vil vide mere.

120 ord

8 af de 120 ord OG – HUN – VI – ÅR – SMÅ – TIL – NU – NÅR

 

8 af de 120 ord AT – DA – DU – EN – DEN – DER – DE – DET

 

8 af de 120 ord ER – FAR – MOR – FIN – FRA – FÅ – HAR – KAN

 

8 af de 120 ord SE – KOM – ET – PÅ – HAN – HUN – GIK – MIN

 

Lydrette ord

Lydrette ord Ø – Å – LÅ – MÅ – BO – I – FE – SY

 

Lydrette ord GÅ – TÅ – BY – IS – TO – BI – KO – SO

 

Lydrette ord HØ – SØ – RO – ÆG – HUS – KAT – VÆG – UR

Det skal være sjovt at lære

Det er meget vigtigt for mig, at mine børn synes det er sjovt eller spændende at lære nye ting. Vegas på 5,5 år starter officielt med hjemmeundervisning til august, og han har ingen interesse i at lære at læse lige nu. Han svarede hvert fald “næ” da jeg forleden spurgte ham, om han egentlig godt gad at lære at læse. Jeg ved det kommer en dag. Og jeg ved også, at han viser interesse for bogstaver og ord, for han er faktisk ret glad for at skrive små breve. Men at lære at læse – det er svært. Og det bremser ham, kan jeg mærke. Så nu forsøger jeg med disse ordkort som læsemetode.

Planen er, at jeg vil sætte nogle af mine ordkort op på væggen/døren så de danner en kort sætning med lydrette ord. Fx: “SE EN KO”. Og så håber jeg, at hans nysgerrighed tager over og vi kan snakke om lyde og ord. Det plejer den nemlig, når vi laver andre aktiviteter med bogstaver og ord. En anden idé med mine ordkort er, at jeg vil lave en form for skattejagt. Så jeg gemmer fem kort rundt i stuen, fx “Må VEGAS FÅ EN IS” og så skal vi danne en sætning med ordene. Det vigtigste for mig i disse aktiviteter er, at det ikke bliver for svært for ham. For så stejler han.

Jeg prøver mig frem og skal nok opdatere løbende med, hvad der virker for os, og hvad der ikke virker så godt – for os.

Hvis du har lyst, kan du læse mine tanker om hjemmeundervisning, hjemmepasning og barsel i indlægget her.

Store / små bogstaver

Jeg har skrevet alle orderne i mine ordkort med store bogstaver, fordi det er dem begge mine børn kender bedst. Du skriver selvfølgelig bare med små bogstaver på dine kort, hvis du synes det giver mere mening for dit barn.

 

Rigtig god fornøjelse!