30 sjove lege til juleferien

Så er der juleferie, børnene er hjemme og der skal hygges, slappes af og leges! Men hvad skal vi lege? Jeg kan godt synes, at de lege, mine børn vil lege, kan være lidt kedelige. Og hvis du har det lidt ligesom jeg, så læs med her, hvor jeg kommer med hele 30 bud på sjove lege, som DU helt sikkert også vil synes om, her i juleferien. Det er hvert fald allesammen bud på lege, som jeg selv synes er sjovt sammen med børnene. 😉

Dette er en liste med inspiration til dig, og fordi der er hele 30 lege, bliver de fleste af legene beskrevet ganske kort. Hvis du synes om en leg, så kan du klikke på billedet for at læse mere om legen og  evt se flere billeder og video fra den leg i et andet indlæg eller på min instagramprofil.

Indlægget indeholder reklame, og der vil stå i legens overskrift, hvis den indeholder reklame.

Jeg håber, at du finder noget, der er sjovt for dig og dit barn 🙂

 

STEM-aktivitet

Denne aktivitet er så facinerende, og ret nemt at sætte op. Klip hul i en ballon, stræk den henover et glas og find noget helt rundt, fx en glaskugle og lad den hoppe på ballonen. Det skal prøves, og man kan selv undersøge, hvad der sker, hvis man bruger store og små beholdere. Eller strækker ballonen lidt eller meget. Eller bruger andet end glaskugler til at hoppe.

Prøv jer frem og leg med det. Husk: leg er læring. Også for os voksne 😉

STEM står for:

S – Science
T – Technology
E – Engineering
M – Math

 

Ris-juletræ

Ved brug af pap/karton, lim og grønne ris, kan du lave et fint ris-juletræ. Pynt det evt med pomponer. Tryk på billedet for at se en video af, hvordan jeg både farver risene og hvordan jeg laver juletræet.

Æg-speriment

æg

Lad ukogte æg ligge i eddike i et døgn og undersøg, hvad eddiken gør vi æggeskallen. Spoiler alert:  skallen bliver blød og ægget kan hoppe lidt. Tryk på billede for at komme til et opslag på min instagram profil, hvor du kan se en video af de hoppende æg, og hvor du kan læse, hvordan du forbereder dem.

 

Juletræ af bønner

Farv hvide bønner til en sanseleg. Ukogte bønner må ikke spises, da de kan indeholder proteinet Lectin, som giver tynd mave, opkastning og kvalme og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Så bønner som sanseleg er til de børn, der ikke putter ting i munden hele tiden.

Tryk på billedet for at se en video af, hvordan jeg farver bønnerne. Det gode ved bønner som sanseleg er, at når de ryger på gulvet, så er de ret nemme at rydde op igen. Og børnene synes, at de er sjove at hælde fra kop til skål og røre rundt i. Og de leger til, at de laver mad. Bønnerne bliver også brugt som mad til vores legetøjsdyr.

 

Leg med ris og legetøj

I lang tid, har ris været Vegas’s go-to sanseleg. Så snart lillebror sov lur, fandt han risene frem, mens jeg skulle finde bondegård og dyrene. Sanseleg med ris behøver nemlig ikke kun indebære skeer og kopper, så der kan hældes og røres. Ris fungerer også rigtig godt som mad til køerne, som halm de kan sove i, og som mælk i mælkespanden. Who knew.

 

Begræns rodet i en sanseleg

Hvis du synes, at sådan en sanseleg kan virke uoverskuelig, og du ikke er helt fan af ris, vandperler, hørfrø og andre sjove sager ud over hele stuegulvet, kan du bruge et stræklagen under din voksdug. På den måde triller materialerne ikke så nemt ud over det hele. Stil noget tungt i hvert hjørne, og lad så børnene lege og sanse løs. Desværre hjælper stræklagenet ikke en dyt når børnene lige skal se hvor langt en håndfuld kikærter kan kastes! 😉 Du kan læse mere om, hvordan jeg selv synes, at det med sanselege kan være uoverskueligt, her.

 

Hammer-splat monstre

Lav små søde eller uhyggelige monstre med maling og hjemmelavet hammer. Laminer dem, når de er tørre, lim øjne på og hæng dem op. Eller giv dem i gave til familiemedlemmer. Det er en sjov og anderledes måde at male på, og resultaterne bliver så fine.

Hjemmelavet modellervoks

Lav en stor portion modellervoks, så er der til mange timers leg. Brug evt modellervoksen til at lave figurer af, gemme legetøj i og befri det igen, eller til at forme bogstaver og tal.

Tryk på billedet for at se opskriften, der er meget nem at lave.

 

Pynt et juletræ af filt

 

Klip et juletræ af filt og tape det fast på en dør eller en væg. Klip julepynt ud af filt og lad dit barn sætte det på træet. Filt klæber på filt, så du behøver hverken tape eller velcro. Tryk på billedet for at se, hvordan det fungerer.

Syre-base eksperiment med kål⁣

Vi elsker at eksperimentere herhjemme. Især forsøg med syre og base er en favorit. Blend spidskålen og frys saften ned i små isterninger. Når de er klar, kan du lade dit barn eksperimentere med isterninger, salt, kålsaft, eddike og bagepulver. Når bagepulver møder fx eddike opstår der en kemisk reaktion, og det begynder at syde.

⁣Vi har ikke brugt kunstig farve til dette forsøg, men rød spidskål. Den lilla farve bliver pink, når der kommer eddike på. Det er så smukt og meget facinerende.

Tryk på billedet for at læse mere om, hvordan man gør.

Når vi eksperimenterer, opfordrer jeg altid børnene til at bruge redskaber. Vi skal altså helst ikke have de små fingre smurt ind i forsøget, selvom det er svært at undgå. Og selv om det ikke er farlig kemi vi leger med, så vil jeg gerne lære dem at have respekt for fysik og kemi.

Desuden kan salt og is godt gå hen og blive farligt, fordi den kemiske reaktion faktisk kan være ret vild. Det stopper os dog ikke fra at lege med det. Man skal bare være opmærksom og reagere, hvis noget føles ubehageligt.

 

Syre-base eksperiment med farve

Da Vegas prøvede dette eksperiment for første gang spurgte han efter det hver dag i 14 dage efter. Vi brugte en del bagepulver, men det var det hele værd. Han var total opslugt af at se reaktionen når syre og base mødes. Tryk på billedet, og de, hvordan du forbereder det. Det er virkelig sjovt!

 

Leg med isklumper

Et sikkert hit hos os er sanselege med is. Store eller små isklumper, jeg har lavet i en skål, ballon eller andre forme. Du kan putte legetøj, nips og pompomer i. Eller farve vandet inden, så når en kæmpe, blå klump smelter i det varme vand, så bliver det tydeligt for børnene at se, at kold is smelter i varmt vand. Vandet bliver koldere, og børnene kan ikke kun se, men også mærke, at isen smelter.

Der er så meget læring i sådan en sanseleg, hvor barnet sanser og lærer med hele kroppen. Tag legen med ud, hvis du ikke er fan af is og vand indenfor. Eller tag det med i badet 😉

 

Skumfest

Skum

En sjov og anderledes sanseleg kan også være skum. Det føles godt at røre ved, er sjovt at lege med og så bliver man så dejlig grattet ind af det! Denne skum er lidt tykkere end almindelig skum, fordi der er kartoffelmel deri. Tryk på billedet for at komme til opskriften.

 

Tastesafe skumfest

slim

Synes du, at skumfest lyder sjovt, men er nervøs for, om dit lille barn putter sæbeskum i munden, så kan du også lave skum af aquafaba (vandet fra en dåse kikærter). Det er tastesafe, og du skal ikke bruge andet end væsken fra dåsen, et piskeris og evt lidt farve. Tryk på billedet for at se flere billeder.

Den pinke klat i midten er klistret slim. Som i virkelig klistret slim – som du måske kan fornemme på billedet af mine slimede hænder. Men når man leger med slimen sammen med skummen, så er den ikke så klistret. 😉 Se min video med opskrift her.

 

Drageæg

Pift julefrokosten op med drageæg! Kog æg som normalt, knus skallen, men lad den blive på. Dryp frugtfarve i en pose og læg ægget deri. Fordel farven over hele ægget, og lad dem ligge i ca 30 minutter. Lad så dit barn pille æggene og se hans/hendes reaktion. De bliver så flotte! Og smager som de plejer. Husk, at du kan trykke på billedet for at komme til en bedre forklaring 😉

 

Ægge-eksperiment: stå på æg

Vidste du godt, at æg har en mega stærk skal. Og at du ikke kan knuse æggeskallen ved at klemme med én hånd (uden smykker), uanset hvor hårdt du klemmer. Faktisk er skallen så stærk, at du kan gå på dem, uden at de går i stykker.

Vi har selv prøvet det, og det er faktisk ret sjovt. Æggebakken skal gerne være fyldt, så der er mange æg og plads til fødderne. Du må ikke træde op, så du træder på ét æg før de andre. Løft evt barnet op, så du stiller det lige oven på æggene. De knækker ikke, fordi vægten fra fødderne bliver fordelt jævnt ud. En voksen kan også stå derpå. Igen: husk, at du skal træde oppe fra og ned, så du ikke knækker et ude i siden, inden du er oppe at stå.

Tror du ikke, at du kan stå på æggene uden de knækker? Så prøv selv 😉 Der gik kun hul på ét æg under dette eksperiment, og det var da jeg skulle træde ned fra æggene, fordi min vægt ikke var fordelt ud over hele foden lige der.

 

Troldesnot

Jeg ævler tit om troldesnot, og jeg håber virkelig ikke du er træt af at høre om det. Men det er klart en af vores yndlings sanselege. Det har en fed konsistens, fordi det bliver fast under pres og flydende uden pres. Det skal prøves! Det er lavet af kartoffelmel og vand, og evt frugt-/pastafarve. Efter leg kan du fryse det ned i små forme. De er også sjove at lege med imens de tør op næste gang i skal lege.

 

Lav dit eget skrabelod

Vidste du godt, at man kan lave sit eget skrabelod? Brug lige dele sort akrylmaling og opvaskesæbe til at dække noget, du har lamineret. Lad det tørre og giv dit barn en mønt. Du kan printe et billede ud og laminere det. Skrive bogstaver, tal, tegne figurer eller navne på et papir og laminere det. Eller du kan lave et rigtigt skrabelod, hvor barnet kan vinde noget ved 3 ens. Hvad der lige giver mening for dig og dit barn. Tryk på billedet for at se opskriften.

 

Mælke-eksperiment

mælk

Kender du dette eksperiment med mælk, sæbe og frugtfarve? Jeg synes det er super flot at kigge på, og jeg blive lige facineret hver gang. Mine børn (mest Vegas) synes også det er ret sejt. Hvis du ikke har prøvet det med dit barn, eller det er længe siden, så vil jeg anbefale dig at prøve det her i juleferien.

 

Kravlebane, der styrker hjernebjælken

kravlebanebane

Når vi kravler nærer det hjernen. Krydsbevægelser er gode for hjernebjælken, som skaber gode forbindelser mellem venste og højre hjernehalvdel. Derudover er de bare sjove, og hvis den voksne er med på banen bliver legen endenu bedre.

 

En anden måde at lave en kravlebane på, er ved at sørge for, at barnet ikke kan gå gennem banen. Fx med sådan en snor her, som er for høj til at træde igennem, men tilpas høj til at man kan krybe og kravle igennem. Krydsbevægelserne tvinger begge hjernehalvdele til at samarbejde. Læs mere om dette ved at trykke på et af billederne.

 

Pasta-labyrint

Find et låg fra en æske og klister pasta på med elefantsnot for at lave en labyrint. Brug en vandperle, glaskulge, kalaha-kugle eller noget andet rundt. Når labyrinten ikke er sjov mere, kan pastaerne tages af igen, og du kan bruge både dem og låget til nye lege. Du kan også skrive tal eller bogstaver på planden til det lidt større barn. Så kan barnet sige tallet eller bogstavet højt, når kuglen triller over.

 

Sanseballoner

sanseballon

Lav selv en sanseballon med vandperler, bønner eller kartoffelmel. De er dejlige at klemme på, sjove at lave og de afstresser og beroliger nervesystemet. Hvilket ofte er ret tiltrængt i denne dejlige juletid 😉

 

Sansepose med chiafrø

Lav din egen sansepose med lomme. Så kan du sætte billeder, brikker fra et billedelotteri eller et papir med tal, bogstaver, figurer eller andet deri. Lad så barnet trykke på posen, så chiafrøene flytter sig. På den måde kommer det, der er i lommen, til syne mellem chiafrøene.

Se en video af, hvordan man laver sanseposen med lomme, ved at trykke her.

 

Farv kikærter til sanseleg

Reklame – redskaberne hedder ‘Finmotorik værktøjssæt’, og er modtaget i gave af Legeakademiet.

Kikærter er sjove for de små børn at lege med. De er små, og barnet skal koncentrere sig om at fange dem med fingrene. Eller øve sig i at bruge redskaber og værktøj. Tryk på billedet og se, hvordan du farver dine kikærter.

 

Puttekasser

Til de små: iden Lav en puttekasse af en papkasse ( evt. fra en af julegaverne). Fordelene ved hjemmelavede puttekasser er, at de er gratis, fordi de er lavet af ting, man i forvejen har i hjemmet, de kan nemt tilpasses barnets evner og så kan du selv vurdere, om dit barn vil synes bedst om at skulle sortere efter former, størrelse eller farver. Eller bare putte noget småt ned i et hul. De er interessante for rigtig mange børn, og de træner finmotorikken.

 

Æggebakke-kreationer

 

Hjemmelavet kuglebane

   

Kuglebaner er virkelig sjove, og de kan være ret nemme at lave, hvis du har noget pap og/eller køkken- og toiletruller. Brug glaskugler, kalahakugler eller vandperler.

 

Vandperler (reklame – modtaget i gave af Aquaperler)

Jeg har længe været fan af vandperler til børnenes sanselege. De er bløde, runde, glatte og kan hoppe og trille. De er alle vegne, men det hele værd. Og så er de super dejlige som fodbad, når ungerne sover. Kæmpe bonus 😉

De er sjove at trylle med (Se video her) og over en lyskasse. Tryk på billedet for at se, hvordan du laver en lyskasse.

 

Hands-on leg med tal

Når det kommer til at lære tallene at kende, går jeg meget op i, at det bliver med hands on, så mine børn får mængden i hænderne. Hvis vi ser et skrevet 4-tal, er det ikke nok at tælle fire prikker ved siden af, synes jeg. De skal gerne kunne holde på fire ting mens vi snakker om tallet 4. På den måde tror jeg på, at de nemmere lærer sammenhængen mellem symbol og mængde.

Tryk på billedet for at komme til et indlæg jeg har skrevet, der handler om at lege med tallene for at lære dem at kende.

 

Gelé

gelé

Lav gelé-figurer af gelatinepulver. Lav dem evt i nogle jule-siliconeforme, hvis du har sådan nogle. Tryk på billedet for at komme til en video af, hvordan du laver geléen. Du kan også trykke her, for at komme til et opslag, hvor jeg har fanget et (legetøjs)dyr i geléen. Mine børn skærer, stikker og prikker i gléen, og når det ikke er sjovt mere, samler jeg stumperne sammen og smelter dem i forme, så de er klar til en ny leg dagen aften. Sådan kan det faktisk holde et godt stykke tid. Indtil der næsten ikke er mere tilbage (der ryger altid noget på gulvet, som kommer i skraldespanden).

 

Jeg håber..

at du har fundet noget, du har lyst til at prøve hjemme hos dig. Hvis du kaster dig ud i nogle af legene, må du meget gerne dele og tagge mig på instagram. Jeg elsker at se, hvordan andre justerer legen, så den passer til deres børn.

Tak fordi du læser med, god legelyst og rigtig god jul til dig og dine nærmeste! 🙂