Sådan tørrer jeg mine vandperler

tørre

Vi leger tit med vandperler i vores sanselege herhjemme. Men mest i perioder. Og i de perioder, hvor vi ikke leger med dem, opbevarer jeg dem i vores krea-skab. De kan godt fylde en del, især hvis du har lavet mange på én gang. Derfor tørrer jeg altid mine vandperler, så de ikke fylder mere, end da jeg modtog dem, og så holder de meget længe.

Indlægget indeholder reklame, da jeg har modtaget disse smukke vandperler med glittereffekt af Aquaperler. Tryk på linket for at købe nogle selv. 🙂

Når du ikke længere gider at have dine store vandperler til at fylde mere, så kan du altid tørre dem, så de bliver små igen. Men før du tørrer dem, så er det en god idé at skylle dem i sæbevand, så du er sikker på, der ikke sidder en masse bakterier i dem efter nogle gode lege.

Sådan tørrer jeg mine vandperler

Når mine vandperler er rene, (læs her, hvordan jeg gør dem rene) finder jeg noget, de kan ligge og tørre på. Umiddelbart skulle man tro, at de tørrer hurtigst på et håndklæde eller viskestykke, som kan suge fugten til sig. Men min erfaring er, at det går hurtigst uden. Derfor lægger jeg mine vandperler til tørre på et stykke bagepapir på en bradepande. Så kan de også flyttes, hvis de står i vejen. Stil bradepanden et solrigt sted, hvis det er muligt. Solen hjælper meget på tørre-processen!

Det har taget 9 dage at tørre mine denne gang, fordi der nærmest ingen sol har været. Normalt går det noget hurtigere, når der er lidt solskin. Jo tættere de lægger, jo længere tid tager det at tørre.

Nedenunder kan du se, hvordan de ser ud i løbet af de 9 dage.

Dag 1

vandperler

Dag 4

Dag 7

Dag 9

Når de er blevet helt små igen, og ikke længere klistrer når du rører ved dem, så er de tørre. Nu kan du komme dem i den pose, du moftog dem i, eller finde en ny beholder. Så er de klar til leg næste gang lysten opstår 🙂

Hvis du vil læse mere om vores sanselege med vandperler, kan du komme til mit indlæg, hvor jeg kommer med 3 gode grunde til, at vandperler er så gode i sanselege, ved at trykke her.

God legelyst 🙂