Inspiration til børnenes ønskeseddel

Julen nærmer sig, og der er flere, der er begyndt at spørge, hvilket legetøj, jeg kan anbefale at skrive på børnenes ønskeseddel. Når det kommer til legetøj, så køber og ønsker jeg mig som regel noget, som JEG synes ser sjovt og lærerigt ud. For så har jeg også lyst til at lege med det, og mine børn synes ikke der er noget bedre, end at lege med mig og andre voksne. Derfor kommer der her en liste med inspiration til julegaveønsker, der er sjove (og lærerige) for både børn og voksne.

Indlægget indeholder reklame for Legeakademiet 🙂

Mange af ønskerne er fra Legeakademiet, fordi jeg længe har været fan af deres legetøj. Jeg har købt og ønsket mig en masse fra deres hjemmeside siden Vegas blev født. Der er fokus på leg og læring, og det er jo lige i min ånd! Og så kan jeg godt lide, at de på deres hjemmeside skriver, hvad hvert produkt har af funktion, fx fantasi, finmotorik, balancesansen osv.

Og på deres forside kan du søge efter legetøj under en bestemt alder, temaer eller særlige behov. Jeg er fan 😉

Less is more

Det virker måske underligt, at jeg laver en lang liste med en masse forskelligt legetøj og samtidig laver en overskrift, der hedder less is more. Og jeg har også givet dette indlæg mange overvejelser, fordi jeg ikke ønsker at bidrage til overforbrug af legetøj. Jeg deler det alligevel, fordi jeg gerne vil gøre andre mere bevidste om deres valg af legetøj, så vi ikke bare køber og køber i overflod, i håb om at vores børn gider at lege (selv) og fordybe sig.

Derfor er der meget af legetøjet på listen, som kan bruges i mange forskellige legesituationer. Meget af legetøjet er nemlig det man kalder open-ended toys, hvor der ikke er forudbestemt en særlig type leg. På den måde behøver man ikke ret meget legetøj, fordi dét man har, fungerer i mange forskellige lege. Bonus: meget af det styrker barnets evne til at tænke kreativt og bruge fantasien.

Børn har ikke brug for meget legetøj, men for mange ting at lege med. (Se hvad jeg kan! 2004)

Jeg elsker det citat, fordi jeg er helt enig. Hvor mange forældre har ikke oplevet, at deres børn får pakket nyt legetøj op for efterfølgende at lege mest med papkassen det kom i 😉 I denne sammenhæng, får jeg lyst til lige at henvise til et af mine indlæg, der hedder Gaveidéer, der ikke kan pakkes ind.

Legetøj

Inden du læser listen: Husk nu, at børn er forskellige. Dét, mine børn kan bruge timesvis på at lege med, er ikke nødvendigvis noget, der fanger dit barns interesse. Så husk at tage udgangspunkt i, hvad der passer til dig og dit barn. Måske tænker du ‘ja selvfølgelig?’ Men jeg tror hurtigt, at man kan blive opsat på at skaffe alt det man ser, når andre jo virker glade for det. Jeg kender det fra mig selv, og vil derfor lige minde jer andre om det.

Og en sidste ting: Sørg altid for at tjekke brugtmarkedet inden du køber nyt. ♻️

Here goes!

Kinetic sand 330,-

Vi har allerede magisk sand, som vi ofte leger med. Da det er sjovt at lege med for både børn og voksne sidder vi ofte 3-4 stykker med hænderne i sandet, så jeg vil gerne have fat i en pakke mere. Derfor kommer denne her fra Legeakademiet på ønskelisten i år 😉

Vi kan bruge utrolig lang tid på at sidde og forme og skære ud, eller bygge forskellige figurer. Vi er især blevet glade for at bruge vores geometriske former til sandet. (Se punktet under legesand).

Legesand 119,-

Man kan også få Legesand, som minder meget om magisk sand. Legesand hænger bedre sammen, og det er dermed nemmere at bygge med. Vi har i forvejen 1 pakke på 283 g, men jeg vil gerne have en eller to pakker mere.  Derfor er denne her kommet på ungernes ønskeseddel! Vil du læse mere om forskellen på magisk sand og legesand, så klik  her.

Geometriske former 180,-

Jeg havde kigget på dette sæt i noget tid inden jeg fik mulighed for at få det af Legeakademiet. Jeg er draget af former, og når det kan bruges i mange forskellige lege, så er jeg helt hooked. Direkte link her.

Vi bruger dem i forskellige sanselege. Især kinetic sand og farvet vand. Vi snakker om formenes navne, om farver, størrelser og rumfang (på deres niveau).

Til de større børn er de geniale at bruge til at lære matematik med, fordi det bliver hands on læring, frem for bare at kigge på former i en bog. Plus, du har gang i mange flere sanser (hvilket fremmer indlæring) når du bruger formerne i en sanseleg.

Glaskugler

De er billige, og de kan tit købes i genbrug. Jeg linker lige til nogle af de lege, vi bruger vores glaskugler til.

Kuglebane

STEM-aktivitet

Simpel stable-leg

DIY labyrint

Larsen Puslespil

Vi har brugt rigtig mange timer på vores Larsen puslespil. Hos Hyggeonkel har de et kæmpe udvalg af puslespil. Det er der, vi har købt alle vores (reklame – udover 3, som vi har fået i gave).

Hvis du alligevel køber noget hos Legeakademiet, og du vil have fat i nogle Larsen Puslespil, så sælger de dem også. Klik her.

Reusable klistermærkebog 60,-

Klistermærkebog - Forhistorisk dyreliv

Vi har i forvejen en klistermærkebog med forhistoriske dyr, som kan bruges igen og igen fra Legeakademiet. Men der findes mange forskellige salgs, og jeg har skrevet nogle flere på drengenes ønskeseddel i år. Der hører 5 forskellige verdener med, og en masse klistermærker. Se link her

Aktivitetsringe 110,-

ringe

Vores ringe fra Legeakademiet bliver ofte brugt herhjemme. De indgår i rollelege, og bliver fx brugt  til at rulle efter farlige dyr for at fange dem. Vi triller dem ned ad vores rutsjebane og prøver at fange dem inden de ligger stille. Og så er de mega oplagte til farvelege, fordi der er alle regnbuens farver. Derfor bruger vi dem også til at sortere andet legetøj i farver i de rigtige ringe.

Link til ringene her.

Se en leg med ringene, der stimulerer den rummelige intelligens, her på min instagramprofil.

Floor surfer 700,-

Da Vegas fik sit navn, holdt vi navnefest for ham. Der ønskede vi os en floorsurfer fra Legeakademiet, fordi jeg synes, at den så mega sjov ud! Det var dog først da han blev 2 år, han synes den var sjov. Inden da, var det mest mig der sad på den, haha. Men den er mega fin, og vi bruger den alle tre til forskellige lege.

Den kan holde til 100 kg, så de fleste forældre kan også lege med. Yay, jeg elsker, når legetøj/redskaber/møbler kan holde til en voksen også! 🙂

Vi bruger den til at ligge på maven på og skubbe med armeme. Eller vi sidder på den og skubber hinanden. Indimellem sætter vi en papkasse ovenpå vores floorsurfer, så fungerer den lidt som en bil, hvor begge drenge kan sidde i den. Mega sjovt!

Direkte link her. 🙂

Vandperler (Reklamelink)

Vandperler

Vi har leget med vandperler siden Vegas var ganske lille. De er en mega god sanseoplevelse, både for børn og voksne. Vi leger tit med dem, og jeg bruger dem også til fodbad. De skal bare gøres rent bagefter (klik her for at komme til mit indlæg med rengøring) . Og så kan de tørres (klik her for indlæg), så de kan bruges igen og igen.

Vi modtog 7 poser af Aquaperler, og når folk spørger mig, hvor mange poser man skal starte med så siger jeg 5 poser. Én pose er også sjov. Det bliver til ca 1 liter vandperler, når de har ligget i vand i 6-8 timer. Men jeg kan godt lide at gå all in, når der først er noget, vi synes er sjovt. Derfor laver vi gerne 3 poser af gangen. Eller 5!

Bare husk, at det er dig der skal gøre dem rene igen. Og tørre dem en dag. 😉

 

Sanseredskaber

sanseredskaber

I starten brugte vi redskaber fra køkkenet. Skåle, skeer, suppeøsere, tang, tragt, pastaske og meget mere. Men med alle de sanselege, vi har gang i, så giver det bare mere mening at have nogle kun til leg. Så hver gang, jeg er i genbrug, kigger jeg efter køkkenredskaber. Der er næsten altid nogle sjove ting, der koster tæt på ingenting.

Det er en god måde at spare lidt penge på, passe på miljøet OG have det sjovt med sanselege 🙂

Finmotorik Værktøjssæt 80,-

sanseredskaber

Vores sanse-sæt fra Legeakademiet indgår i de fleste af vores sanselege. Vi fanger ris, vandperler, bønner, bordtennisbolde og meget mere med vores handy scooper (Den der ligner en saks). Vi bruger vores twisty dropper (Pipetten) til at blande forskellige farver vand. Den orange pincet bruger vi til at flytte små genstande med, fx kikærter.

Redskaberne er sjove i en leg OG de hjælper med at styrke håndens muskulatur og finmotorik, plus øje-håndkoordination.

Der er et direkte link her.

Bonus: Handyscooperen fungerer ligesom en saks, den kan bare ikke klippe. Det er derfor en sjov og ufarlig måde at vænne sig til klippe-teknikken på.

Aktivitetsterninger 3 stk. 290,-

terning

Jeg ELSKER vores terninger fra Legeakademiet. Det er ikke dem, mine børn selv finder frem og leger med. Men de elsker de lege, vi finder på med dem. Og der er så sindsygt mange muligheder i dem. Også hvis du underviser. Vi bruger dem til farvelege, tegner ting eller skriver tal eller bogstaver og putter dem i lommerne.

Mulighederne er mange. Plus, de lægger op til meget mere bevægelse i en ellers stillesiddende aktivitet. Fx når vi øver bogstaver. I stedet for bare at sidde stille på stolen og skrive bogstaver efter en bog, så bruger barnet kroppen når han/hun kaster med terningen og henter den igen. Det hjælper på koncentrationen 😉

Terningen med billeder af dyr er også en mega sjov leg. Her kaster en af drengene med terningen, og det dyr den lander på, skal vi efterligne. Vælg dyr med sjove bevægelser. Tigeren sniger sig afsted og springer for at angribe. Larven kryber sig afsted, giraffen strækker sig så højt den kan, papegøjen flyver med store armbevægelser. Aben klatrer (i ribben). Det er altsammen godt for sanseintegrationen! (Læs mere om, hvad det er, og hvorfor det vigtigt for barnets udvikling, her)

Der er et direkte link til terningerne her.

Magna-tiles

Der er ingen tvivl om, at det legetøj, vi har leget mest med udover vores dyr, det er Magna-tiles! Siden Villum blev 1 år, har vi alle fire bygget og leget med dem. Vi laver baner, bygger huse, folde og tårne. Og vælter det igen. Vi bruger dem i farvelege, bygger kasser og gemmer ting i dem. De ér bare sjove. Og så er det også dem, vi voksne ofte finder frem, når vi skal vælge en leg.

Magna-tiles er noget af det legetøj, der altid er med på ferie, når vi er i sommerhus eller på camping. Den er sikker hver gang 😉

Vi har købt 2 x 100 stk.

Link til magnatiles, her.

Magna-Qubix 240,-

Hvis du synes, at magnetlegetøj er sjovt, så kan jeg også anbefale Magna-qubix. De er nemme at sætte sammen og stable for både store og helt små. De hjælper med at træne finmotorik og øje-håndkoordinationen, og så er de gode til fordybelseslege.

Vi bruger dem til fri leg, hvor ungerne bygger tårne eller figurer. Eller vi leger kopi-lege, hvor vi skiftes til at bygge en figur eller et mønster, som den anden skal forsøge at skabe en kopi af. I sådanne lege snakker vi både om former og farver, øverst, nederest, højre og venstre.

Vi har sættet med 29 stk, men vi ville gerne have det med 85 stk. 😉

De kan desværre ikke bruges sammen med magna-tiles.

Link her.

Livscyklus 50,-

Vi har fået meget tid til at gå med at lege med vores sæt med fem forskellige dyrs livscyklus. Sættene kan købes hos Legeakademiet, link her, og arkene har jeg selv lavet. De er ikke nødvendige, men det har gjort det en del nemmere for os at huske rækkefølgen. Samtidig øver vi tal og leger matche-lege med dem.

Vi bruger dyrene når vi læser i vores bøger med dyr og insekter. Så snakker vi om dem, kigger på dem, undersøger, tæller og sammenligner. Der er masser af sjov læring i dem. Hvert fald for os, da vi er ret vilde med dyr 😉

Link til dyrene, her.

Puslespil til gulvet 120,-

Jeg købte et puslespil med Verdenskortet på til Villum i 2 års fødselsdagsgave. Det har vi lavet mange gange siden. Det er sjovt at lægge, fordi det er ret stort, og ofte finder vi kassen med vores dyr og stiller dem på puslespillet, der hvor de bor. Direkte link her.

Jeg synes det er sjovt, når vi leger med legetøj, der lærer os om verden og geografi. Puslespil er geniale til dette, og gør læringen sjov og naturlig. For selvfølgelig snakker man om, hvad de forskellige verdensdele hedder, hvor der er koldt og varmt, hvor vi selv bor, og hvor dyrene lever. Leg er læring.

Legeskum

Vores legeskum fra Legeskum.dk er i brug hver dag. Nogle dage er altsammen fremme til en kæmpe motorikbane, andre dage er det nogle få elementer. Det fylder en del, men de skaber endnu mere glæde hos os, end de optager plads! 🙂

Når der er godt vejr, tager vi ofte det hele med ud i haven og laver én lang bane som slutter ved trampolinen! Det er altid sjovt. For både børn og voksne 😉

Tæl og sorter fugle

Vores små fugle er også den slags legetøj, der kan bruges til alle mulige lege. Især farvesorteringslege, som næsten altid er et hit herhjemme. Vi bytter om på farverne, stiller fuglene på række, bruger dem som figurer i spil (fx ludo-brikker) og meget andet.

Vi bruger dem også til at øve talforståelen gennem leg. Se link til leg, her.

Der er et direkte link her.

Gymnastikringe 400,-

gynge

Vi ønskede os disse gymnastikringe i fødselsdagsgave da Vegas var lille, men vi fik dem ikke. Så vi købte dem selv for nogle af de penge, han fik i gave. Og de har klart været alle pengene værd! De kan holde til max 70 kg, og på Legeakademiets hjemmeside står der fra 4 år og op, men Villum har brugt dem siden han var 1 år.

De er gode at hænge op, når der skal brændes lidt krudt af, og man ikke gider til at skulle ud 😉

Der er link til dem, her.

Du kan klikke her, og komme til min profil, hvor der er et højdepunkt med Gyngeleg, hvis du vil se, hvordan vi bruger redskaberne og hvilke kroge vi har sat op i loftet.

Trapez 200,-

trapez

Vi har også købt vores Trapez ved Legeakademiet, som også har været meget brugt. Især efter Vegas blev 3,5 år. Inden den alder, var gymnastikringene sjovest for ham. Lige indtil han lærte selv at komme op og sidde på stangen. Ungerne bruger den også, hvor de hænger i et håndtag hver og drejer rundt! 🙂

Link her.

Gyngeredskaberne er gode for barnets udvikling. Læs mere om det i mit indlæg om sanseintegration, her.

Sansegynge 500,-

Jeg kan ikke huske, hvor vi har købt vores sansegynge, men jeg kender mærket, HUDORA, og der er link til den her. De havde sådan en gynge i den vuggestue jeg arbejdede i inden barsel med Villum, og jeg forelskede mig totalt i den. Den holder til 50 kg, og den er så tilpas dyb, at børnene ikke triller ud over kanten, når man gynger højt og snurrer hurtigt rundt! Jeg er fan! 😉

PUKY løbecykel

Vi har købt vores PUKY løbecykel brugt, da Vegas var lille. Den har vi været utrolig glade for til begge børn. Sædet kan sættes meget lavt ned, så de kan øve sig i at køre på den, fra de er ret små. Begge børn har vist interesse for den fra de var 1,5 år, og der gik ikke lang tid, før de havde lært at køre på den.

Løbecykler er god balancetræning, og en god måde de små kan følge med i tempo, hvis man ikke lige har al tid i verden til en kort gåtur! 😉

Hvis du ikke kan finde den på brugtmarkedet, kan den købes Her.

Schleich dyr

dyr

Begge mine drenge elsker dyr! Derfor har vi også rigtig mange af dem fra Schleich. Vi har samlet på dem i 3 år, og vi har nu tæt på 70 dyr fra Schleich og kun 6 af dem er købt fra ny. Der er virkelig tit nogle til salg på dba for 25, 30, 35 og 40 kr alt efter størrelsen. På grund af deres gode kvalitet, så holder de utrolig godt.

Hvis du ikke kan finde dem brugt, kan de købes her hos Børnenes Kartel. (Reklamelink)

Vi leger med vores dyr dagligt. Ungerne stiller dem på rækker, vi deler dem op i kategorier, leger bogstavlege ud fra dyrenes forbogstaver. Og så indgår de i langt de fleste af vores sanselege! Skum, slim, yogurt slim, troldesnot, ris og mange flere 😉

GRIMMS trælegetøj (Reklame) 630,-

Vores regnbue har vi fået fra Babynature, og udover at være utrolig flot, så kan den bruges til forskellige lege, hvor kun fantasien sætter grænser. Link her. Grimms har en masse lækkert trælegetøj, der virkelig indbyder til at bruge sin fantasi! Det er smukke farver og dejlige former. Og det er også denne type legetøj, hvor jeg kan have svært ved at nøjes. Jeg vil egentlig bare gerne eje det hele fra Grimms! 😉

Se video af vores regnbue på min instagram her.

For inspiration til leg med regnbuen, klik her.

 

 

DIY julegaver

Gaver behøver ikke være færdigproduceret legetøj. Det kan også være noget, du selv har lavet. Eller laver SAMMEN med dit barn. Måske har I ingen planer juleaftensdag, og har derfor brug for noget at bruge tiden på. Sammen. Her kommer hvert fald nogle bud på, hvad I kan bruge tiden på at lave eller lege med, mens I venter på, det bliver aften.

Farvet ris

farvederis med ko

Ris er sådan en sanseleg, mine børn har brugt utrolig mange timer på! Det skal næsten prøves, før man helt forstår, hvorfor. I en lang periode var det risene, Vegas ville finde frem, når lillebror sov lur. Så havde han dem for sig selv, og der var ingen forstyrrelser.

Læs her, hvordan du farver ris. Eller leg med dem uden farve. Det er nemmere og ligeså sjovt 😉

Husk: Brug parboiled. De andre knækker. Og hvis du vælger at pakke risene ind, som en gave, så sørg for, at de er HELT tørre. Ellers kan de mugne (Jeg taler desværre af erfaring!)

Mine opbevares i en bajle i kreaskabet uden låg. 🙂

Sanselege

sanseleg

Udover ris, kan man også lave andre materialer indbydende til en sanseleg. Farv evt pasta eller kikærter. Hæld dem i glas eller plastikbeholdere (Vi bruger nogle bøtter, der har været kiks i, da de er dejlig store.). Hvis det gives som en julegave, kan du evt binde en fin sløjfe omkring glasset.

Det er en billig og kærlig gave. Og dit barn vil højst sandsyneligt lege mere med det, end med meget af det legetøj han/hun får. Det har hvert fald været min erfaring i flere tilfælde. 😉

Sådan farver du kikærter:

Hæld ca 2 dl kikærter (tørret. Altså ikke fra en dåse) i en lukkepose.
Hæld 2 tsk eddike over dem.
Ryst og mas til eddiken er fordelt godt ud over alle kikærterne.
Tilsæt en god slat frugtfarve.
Og ryst igen til farven er fordelt.
Så hælder du dem ud på en bradepande med bagepapir på, og stiller dem til tørre. Gerne i solen, hvis det er muligt. Mine var klar efter en halv times tid ca.

Vil du farve pasta? Så brug samme fremgangsmåde og samme mål som ved kikærter. 😉

Bogstav-match

Har du et barn, der er interesseret i bogstaver, kan du lave dette sæt med bogstaver. Jeg har skrevet alfabetet på 2 stykker karton og lamineret det. Så har jeg skrevet det igen på et andet stykke karton, lamineret det og klippet hvert bogstav ud. Mine børn bruger dem til at matche og øve bogstaverne. Gennem leg, selvfølgelig. Hvis dit barn er begyndt at ville stave til forskellige ord, kan du lave flere sæt bogstaver, så i kan stave sammen.

Den kan også sagtens laves med tal, hvis det er mere spændende for dit barn. 🙂

Tal-match

Ligesom med bogstav-match, kan du også lave forskellige lege med tallene. Barnet kan matche tallene ved at finde 2 ens symboler. Du kan også lave en leg ud af det, hvor I sammen skaber forståelse for, at der er sammenhæng mellem symbol (5) og mængde (1, 2, 3, 4, 5!). Se Indlæg med lege, der styrker talforståelsen her.

Modellervoks

Lav din egen portion modellervoks og giv det i gave til dit barn. Du kan farve det inden, eller lade dit barn hjælpe med farvningen. Det er ret sjovt! 😉

Jeg bruger Hygge Hippe’s opskrift, den er super nem og holder i mange måneder. Find den her.

Sanseballon

Overrask dit barn med et par sanseballoner, der både beroliger og afstresser, eller brug ventetiden på at lave dem sammen. For at komme til indlæg med sanseballoner, tryk her.

Kuglebane

Lav selv en kuglebane af pap og tomme køkken- og toiletruller 🙂

Se opslag med kuglebanen her.

Diy legeunivers

univers

Mal jeres egen verden på en MDF plade, eller lav den selv og gi’ den i gave til dit dyreglade barn.

Det kunne også være en bilbane, du malede på pladen. Eller noget andet, der vil passe til noget af det legetøj, dit barn er glad for.

Tænk lidt kreativt. Hvad ville give mening for dit barn?

 

 

Jeg vil igen lige henvise til nogle gaveidéer, der ikke kan pakkes ind, som handler mere om oplevelsen og legen end noget man har købt.

 

Jeg håber, at du fik lidt inspiration til ønskelisten!

Tak fordi du læser med 🙂