Inspiration til børnenes ønskeseddel

Julen nærmer sig, og i den forbindelse har jeg lovet mange af jer at dele et indlæg med mine anbefalinger af legetøj. Så jeg håber min liste her kan giver jer inspiration til, hvad I kan skrive på børnenes ønskeseddel. Når det kommer til legetøj, så køber og ønsker jeg mig som regel noget, som JEG (også) synes ser sjovt ud. For så har jeg også lyst til at lege med det, og der findes ikke noget bedre, end når børn og voksne har lyst til at lege sammen!

Indlægget indeholder reklame for Legeakademiet, Fritrolderi og Aquaperler

Less is more

Jeg har valgt at starte indlægget med et afsnit, der hedder less is more, fordi jeg ikke ønsker at bidrage til overforbrug af legetøj. Med min liste anbefaler jeg ikke at man bare køber og køber i overflod, i håb om at børnene gider at lege (selv) og fordybe sig.

Derfor er der meget af legetøjet på listen, som kan bruges i mange forskellige legesituationer. Meget af legetøjet er nemlig det man kalder open-ended toys, hvor der ikke er forudbestemt en særlig type leg. På den måde behøver man ikke ret meget legetøj, fordi dét man har, fungerer i mange forskellige lege. Bonus: meget af det styrker barnets evne til at tænke kreativt og bruge fantasien. I denne sammenhæng, får jeg lyst til lige at henvise til et af mine indlæg, der hedder Gaveidéer, der ikke kan pakkes ind.

Inden du læser listen: Husk nu, at børn er forskellige. Dét, mine børn kan bruge timesvis på at lege med, er ikke nødvendigvis noget, der fanger dit barns interesse. Så husk at tage udgangspunkt i, hvad der passer til dig og dit barn. Måske tænker du ‘ja selvfølgelig?’ Men jeg tror hurtigt, at man kan blive opsat på at skaffe alt det man ser, når andre virker glade for det. Jeg kender det fra mig selv, og vil derfor lige minde jer andre om det.

Og en sidste ting: Sørg altid for at tjekke brugtmarkedet inden du køber nyt. ♻️

Klik her for at se, hvordan du kan pakke dine julegaver ind i genbrugsstof år efter år. ♻️

 

Legetøj fra Legeakademiet – en del af et betalt partnerskab

MAGISK SAND

Det første jeg vil anbefale til ønskelisten er magisk sand. Hvis der er noget, der kan samle børn og voksne, så er det magisk sand. Det er så dejligt at røre ved og nemt at forme og bygge med. Det føles fantastisk i hænderne – og på fødderne – og det beroliger nervesystemet. Magisk sand dækker over mange forskellige mærker af sand til leg, og herunder får du mine favoritter.

Kinetic sand

Vi kan bruge utrolig lang tid på at sidde og forme og skære ud, eller bygge forskellige figurer. Vi er især glade for at bruge vores geometriske former til sandet. (Se punktet under legesand).

Link til Kinetic sand.

Kinetic Strandsand

Kinetic sand strandsand er også mega skønt at røre ved, fordi der er en anden tekstur i end almindelig kinetic sand. Strandsandet her er oplagt til at grave dyr/skeletter frem. Eller grave efter guldmønter.

Link til strandsand her.

Legesand Mad Mattr 

Man kan også få Legesand i mærket Mad Mattr, som minder meget om magisk sand. Legesand hænger bedre sammen, og det er dermed nemmere at bygge med. Jeg kan anbefale både legesand og kinetic sand, da det ikke er helt det samme. Hvis du vil, kan du se en video på min instagram profil her for at se forskellen på Mad Mattr og Kinetic sand.

Link til Mad Mattr 

 

REDSKABER TIL SANSELEGE

Geometriske former 

Vi er stadig meget glade for at bruge vores geometriske forme i sanselege. Især i kinetic sand og hældelege med farvet vand. Vi snakker om formenes navne, om farver, størrelser og rumfang.

Til de større børn er de geniale at bruge til at lære matematik med, fordi det bliver hands on læring, frem for bare at kigge på former i en bog. Plus, du har gang i mange flere sanser (hvilket fremmer indlæring) når du bruger formerne i en sanseleg. Hver form har et låg med, så du kan fylde den op med vand.

Link til formene.

Kæmpe pipetter og 7 cylindere

Et andet produkt, vi finder frem, når vi leger med farvet vand og is er vores kæmpe pipetter. De har en god størrelse til små hænder, og Villum på knap 3 år kan fint være med til at suge vand op i pipetterne og sprøjte det ud i en anden beholder. De er super gode til at styrke håndens muskulatur, og barnet øver sig i at håndtere og manipulere redskaber.

De bliver også tit brugt i en vandkamp i haven, fordi de hurtigt kan suge og sprøjte med vand!

Link til pipetter 

Link til cylinderne du ser på billedet.

Finmotorik Værktøjssæt

sanseredskaber

Vores sanse-sæt fra Legeakademiet indgår i de fleste af vores sanselege. Vi fanger ris, vandperler, bønner, bordtennisbolde og meget mere med vores handy scooper (Den der ligner en saks). Vi bruger vores twisty dropper (Pipetten) til at blande forskellige farver vand. Den orange pincet bruger vi til at flytte små genstande med, fx kikærter.

Redskaberne er sjove i en leg OG de hjælper med at styrke håndens muskulatur og finmotorik, plus øje-håndkoordination.

Der er et direkte link her.

Bonus: Handyscooperen fungerer ligesom en saks, den kan bare ikke klippe. Det er derfor en sjov og ufarlig måde at vænne sig til klippe-teknikken på.

OPEN ENDED LEGETØJ

Magna-tiles

Der er ingen tvivl om, at det legetøj, vi har leget mest med udover vores dyr, det er Magna-tiles! Siden Villum blev 1 år, har vi alle fire bygget og leget med dem. Vi laver baner, bygger huse, folde og tårne. Og vælter det igen. Vi bruger dem i farvelege, bygger kasser og gemmer ting i dem. De ér bare sjove. Og så er det også dem, vi voksne ofte finder frem, når vi skal vælge en leg.

Magna-tiles er noget af det legetøj, der altid er med på ferie, når vi er i sommerhus eller på camping. Den er sikker hver gang 😉

Vi har købt 2 x 100 stk.

Link til magnatiles, her.

Aktivitetsringe

ringe

Vores ringe fra Legeakademiet bliver ofte brugt herhjemme. De indgår i rollelege, og bliver fx brugt  til at rulle efter farlige dyr for at fange dem. Vi triller dem ned ad vores rutsjebane og prøver at fange dem inden de ligger stille. Og så er de mega oplagte til farvelege, fordi der er alle regnbuens farver. Derfor bruger vi dem også til at sortere andet legetøj i farver i de rigtige ringe.

Link til ringene her.

Se en leg med ringene, der stimulerer den rummelige intelligens, her på min instagramprofil.

Floor surfer 

Da Vegas fik sit navn, holdt vi navnefest for ham. Der ønskede vi os en floorsurfer fra Legeakademiet, fordi jeg synes, at den så mega sjov ud! Det var dog først da han blev 2 år, han synes den var sjov. Inden da, var det mest mig der sad på den, hehe. Men den er mega fin, og vi bruger den alle tre til forskellige lege.

Den kan holde til 100 kg, så de fleste forældre kan også lege med. Jeg elsker, når legetøj/redskaber/tumlemøbler kan holde til en voksen også! 🙂

Vi bruger den til at ligge på maven på og skubbe med armeme. Eller vi sidder på den og skubber hinanden. Indimellem sætter vi en papkasse ovenpå vores floorsurfer, så fungerer den lidt som en bil, hvor begge drenge kan sidde i den. Mega sjovt!

Direkte link her.

Tæl og sorter fugle

ludo

Vores fugle er brugt i flere forskellige lege. Vi tæller med dem, bruger dem i farvelege og til rollespil. De indgår også tit i vores sanselege, da de er nemme at skylle rene igen. Vi leger især med dem i ris, magisk sand, slim og farvet vand.

Derudover bruger vi dem til at styrke børnenes talforståelse. På billedet kan du se, hvordan en typisk aktivitet med fuglene kan se ud.

Link til fuglene

PUSLESPIL

Fordele ved at lægge puslespil sammen med sit barn:

  • Fælles fokus og god mulighed for nærvær.
  • Man træner hukommelsen.
  • Puslespil giver mulighed for anderledes samtaleemner. Vi har mange puslespil med forskellige temaer: verdenskort, klimaforandringer, dyr fra forskellige verdensdele, bogstaver osv.
  • Det er enormt afstressende.
  • Puslespil styrker barnets øje-hånd koordination.
  • Man øver tålmodighed. Både hos børn og voksne.
  • Puslespil styrker barnets evne til at tænke løsningsorienteret.

Larsen Puslespil

Vi har brugt rigtig mange timer på vores Larsen puslespil. Hos Hyggeonkel har de et kæmpe udvalg af puslespil. Det er der, vi har købt alle vores (reklame – 3 af dem har vi fået i gave).

Hvis du alligevel køber noget hos Legeakademiet, og du vil have fat i nogle Larsen Puslespil, så sælger de dem også. Klik her.

Gulvpuslespil med verdenskort

Jeg købte et puslespil med Verdenskortet på til Villum i 2 års fødselsdagsgave. Det har vi lavet mange gange siden. Det er sjovt at lægge, fordi det er ret stort, og ofte finder vi kassen med vores dyr og stiller dem på puslespillet, der hvor de bor. Jeg synes det er sjovt, når vi leger med legetøj, der lærer os om verden og geografi. Puslespil er geniale til dette, og gør læringen sjov og naturlig. For selvfølgelig snakker man om, hvad de forskellige verdensdele hedder, hvor der er koldt og varmt, hvor vi selv bor, og hvor dyrene lever. Leg er læring.

Link til puslespillet her.

Dino-puslespil

Vi har for nylig modtaget to nye, store puslespil med dinosaurer på, fordi Villum er vilde med dinoer. Tryk på billedet for link til hvert puslespil.

Hvis du har et barn, der er vild med dinosaurer, så kan jeg virkelig anbefale de to puslespil her.

Safari gulvpuslespil 100 brikker

Begge drenge er kæmpe dyre-fans, så derfor er også dette safari-puslespil et hit.

Link til safari puslespil.

Eeboo puslespil med dyr – 100 brikker

Dette puslespil får Villum i morgengave juleaften. Han kan få lang tid til at gå med at lægge puslespil, så det er den perfekte gave til ham, på en dag, hvor ventetiden kan føles ekstra lang. Smukt puslespil fra Eeboo. Lavet af 90 & genbrugspap.

Link her. 

SPIL

Uno Junior

Dette spil får Vegas i morgengave den 24. december. Så er der noget at få tiden til at gå med i løbet af juleaftensdag og jeg glæder mig til at han skal lære at spille uno. Jeg elsker at spille spil med mine børn, og UNO er sådan et spil, der bare er sjovt i alle aldre. Når vi spiller, er nærværet i top. Jeg kan ikke både spille UNO med min søn samtidig med jeg gennemgår næste uges projekter i hovedet. Vi har et fælles fokus og det er så hyggeligt at bruge tiden sammen på den måde.

Link her. 

Polyssimo

Polyssimo er et spil, hvor du skal tænke logisk. Jeg elsker at udfordre mig selv og mine børn med nye spil, som udfordrer os og holder hjernen igang. Og jeg nyder at mine børn også synes det er sjovt. Polyssiomo styrker ens rumlige intelligens og tålmodighed. Ved hvert kort er der kun én løsning. Vi spiller det sammen – altså hvor vi hjælpes ad, men Vegas kan også godt lide at klare udfordringerne selv.

Jeg synes, det er skønt spil og en super god måde at lege med matematik på.

Link til polyssimo

Frugthaven

Frugthaven kan jeg huske fra min tid i SFO’en. Dengang elskede jeg dette spil, og det gør jeg stadigvæk. Frugthaven adskiller sig fra andre spil ved at man taber og vinder sammen som et hold. Man spiller nemlig ikke imod hinanden, men imod kragen. Det gælder om, at man i fællesskab skal samle alle frugterne på pladen før de 9 puslespilsbrikker er blevet lagt. Det er et skønt spil, der styrker fællesskabsfølelsen og familiebåndet.

Link til frugthaven.

Vendespil

Vendespil hitter helt vildt herhjemme. Både store og små hjerner bliver udfordret, og mine børn er efterhånden begyndt at huske brikkerne bedre end jeg kan.

Dette regnbue farvede vendespil med dyremotiver fra Eeboo er simpelthen så fint. Det er lavet af 90 % genbrugs pap og med vegetabilsk blæk. Så er dine børn glade for at spille, kan jeg varmt anbefale dette vendespil.

Vendespil er super godt for hukommelsen og imens vi spiller øver børnene tur-tagning.

Link til vendespil her.

Gyngeredskaber

Vi har mange forskellige gyngeredskaber, som allesammen er sjove indenfor. Du kan klikke her, og komme til min profil, hvor der er et højdepunkt med Gyngeleg, hvis du vil se, hvordan vi bruger redskaberne og hvilke kroge vi har sat op i loftet.

Gyngeredskaberne er – udover at være både sjove og oplagte til at brænde en masse energi af – gode for barnets udvikling.

Stimulering af balancesansen påvirker hele barnets hjerne. Når barnet leger og bevæger sig, øges hjernens evne til at være vågen. Det betyder, at barnet ikke så hurtigt bliver træt når det skal sidde stille og udføre en opgave. Den vågne hjerne kan bedre organisere og tolke sanseindtryk, så information kan forvandles til viden.” (Ellneby, 2004)

Læs mere om det i mit indlæg om sanseintegration, her.

Gymastikringe i træ

gynge

Vores gymnastikringe i træ har begge børn brugt siden de var helt små. Villum var ikke mere end 1 år, før hans snurrede omkring sig selv i ringene. Vi har bundet et stykke nylonreb i toppen af ringene, så de hænger lidt lavere.

Når ringene hænger i én krog er det oplagt at snurre hurtigt rundt om sig selv i dem. Det elsker de fleste børn!:

Mennesket er skabt til at glæde sig over ting, som fremmer hjernens udvikling, og derfor søger vi naturligt sanseoplevelser, som hjælper med at organisere vores hjerne. […] De ønsker at bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver deres hjerne næring. (Sanseintegration hos børn)

Link til gymnastik ringene, her.

Trapez

Vores trapez er ikke til at undvære herhjemme, den bliver nemlig brugt dagligt. Især Vegas bruger den meget, fordi han nu har fundet ud af, hvordan han selv kan komme op og sidde og stå, OG hvordan han kommer uskadt ned igen. Den er super god for balancesansen, og den er ofte fremme, når vi har besøg af andre børnefamilier. Børn har nemt ved at finde bevægelsesglæden frem, når de ser den hænge i loftet. Og jeg indrømmer gerne at jeg også indimellem selv hænger i knæene med hovedet nedad 😉

Link her.

Sansegynge

Mine unger er vilde med vores sansegynge, fordi den er dyb, så man kan gynge meget højt uden man føler at man falder ned. Jeg kan ikke huske, hvor vi har købt den henne. Men hos Legeakademiet har de en fuglerede gynge på 100 cm i diameter, som ligner den her. Den holder til en maxvægt på 150 kg (alt efter ophæng) og der kan derfor nemt være flere børn i gyngen samtidig.

Link til gyngen her.

Viklegynge

Mine drenge knuselsker vores viklegynge. Vi har selv lavet den ud af en fastvikle og et nylonreb. Jeg viser, hvordan den er bundet i mit højdepunkt med gyngeleg.

Min fastvikle er købt hos Liams.dk.

Kanogynge

sanseintegration

Vores kanogynge bruger vi udenfor. Den er god til to børn, da den har en max vægt på 100 kg. Ungerne kan både sidde og ligge i den, og den er dejlig dyb, så man kan gynge rigtig højt, uden man triller ud over kanten.

Link her.

Skateboard-gynge

Vores skateboard gynge er mega sjov, fordi man kan stå op og gynge. Ungerne bruger den også, hvor de enten sidder eller står sammen derpå. Gyngen styrker balancesansen og udfordrer kroppen på en ny måde, da mange børn er vant til at sidde ned, mens de gynger. Her skal kroppen lære, hvordan man bevæger sig, når man står op på en gynge i bevægelse.

Link til skateboard gyngen.

Den anden gynge på billedet er en wrap-around gynge købt i Jem og Fix. Den er også super fin til gyngestativet.

ANDRE PRODUKTER

Vandperler – betalt samarbejde 

Vandperler

Vi har leget med vandperler siden Vegas var ganske lille. De er en mega god sanseoplevelse, både for børn og voksne. Vi leger tit med dem, og jeg bruger dem også til fodbad. De skal bare gøres rent bagefter (klik her for at komme til mit indlæg med rengøring) . Og så kan de tørres (klik her for indlæg), så de kan bruges igen og igen.

Jeg vil anbefale, at man køber 4-5 poser. Én pose er også sjov. Det bliver til ca 1 liter vandperler, når de har ligget i vand i 6-8 timer. Men jeg kan godt lide at gå all in, når der først er noget, vi synes er sjovt. Derfor laver vi gerne 3 poser af gangen. Eller 5!

Link til vandperler her. Til og med den 11. november gælder rabatkoden ‘KK15’ for 15%.

Bare husk, at det er dig der skal gøre dem rene igen. Og tørre dem en dag. 😉

Whiteboard + tusser

kastanjer

En whiteboardtavle er guld værd herhjemme. Vi bruger den til at tegne på, øve bogstaver, tal og mængder. Og så bruger vi den til forskellige lege. Og med farverige tusser er der super mange muligheder for sjov og kreativ leg. Tavlen er fra Mogens Daarbak, str 60×90 cm. Tusserne har jeg reklamelink til her, 119 kr for 12 forskellige farver.

Glaskugler

De er billige, og de kan tit købes i genbrug. Jeg linker lige til nogle af de lege, vi bruger vores glaskugler til.

Kuglebane

STEM-aktivitet

Simpel stable-leg

DIY labyrint

Kuglebane af pap

Sanseredskaber

sanseredskaber

I starten brugte vi redskaber fra køkkenet. Skåle, skeer, suppeøsere, tang, tragt, pastaske og meget mere. Men med alle de sanselege, vi har gang i, så giver det bare mere mening at have nogle kun til leg. Så hver gang, jeg er i genbrug, kigger jeg efter køkkenredskaber. Der er næsten altid nogle sjove ting, der koster tæt på ingenting.

Det er en god måde at spare lidt penge på, passe på miljøet OG have det sjovt med sanselege 🙂

Naturappen

I sommers købte jeg adgang til Naturappen og især Vegas på 5 år er helt vild med de lydfiler der ligger derpå. Vi hører dem ofte sammen om aftenen efter en godnathistorie. Hvis du har et barn, der er pjattet med dyr og konstant søger viden om dem (og naturen) så vil jeg virkelig anbefale at købe gavekort til denne app. Jeg har købt 1 års adgang for 199 kr, men kan kan også købe 3 måneder for 69 kr.

Hvis det har interesse, kan du skrive til Naturappen og overføre beløbet via mobilepay. Så sender de en mail til dig med gavekortet herover, som du kan printe ud og give til et barn.

Legeskum

Vores legeskum fra Legeskum.dk er i brug hver dag. Nogle dage er altsammen fremme til en kæmpe motorikbane, andre dage er det nogle få elementer. Det fylder en del, men de skaber endnu mere glæde hos os, end de optager plads! 🙂

Når der er godt vejr, tager vi ofte det hele med ud i haven og laver én lang bane som slutter ved trampolinen! Det er altid sjovt. For både børn og voksne.

Vi har købt to sæt: Noah og Karl, som vi er utrolig glade for!

Schleich dyr

dyr

Begge mine drenge elsker dyr! Derfor har vi også rigtig mange af dem fra Schleich. Vi har samlet på dem i 4 år, og vi har derfor en del. Der er virkelig tit nogle til salg på dba for 25, 30, 35 og 40 kr alt efter størrelsen. På grund af deres gode kvalitet, så holder de utrolig godt.

Vi leger tit med vores dyr. Ungerne stiller dem på rækker, vi deler dem op i kategorier, leger bogstavlege ud fra dyrenes forbogstaver osv. Og så indgår de i langt de fleste af vores sanselege! Skum, slim, yogurt slim, troldesnot, ris og mange flere 😉

 

GRIMMS trælegetøj 

Grimms har en masse lækkert trælegetøj, der virkelig indbyder til at bruge sin fantasi! Det er smukke farver og dejlige former. Og det er også denne type legetøj, hvor jeg kan have svært ved at nøjes. Jeg vil egentlig bare gerne eje det hele fra Grimms! 😉

Fritrolderi, som sælger GRIMMS legetøj skriver sådan på deres hjemmeside:

“Legetøjsprodukterne fra Grimms har flotte og fangene farver, og disse kommer kun af giftfri vandbaseret maling og naturlige olier. Grimms produkter er derfor trælegetøj uden skadelige og unødig kemikalier, og både baby og helt små børn, kan derfor trygt lege med legetøjet og putte det i munden, som en del af deres naturlige leg. Grimms Legetøj som er fri for giftig og skadelig kemi, som samtidig er bæredygtigt, flot og af høj kvalitet, må da være det perfekte legetøj for børn.”

På min instagramprofil har jeg delt et højdepunkt med inspiration til lege med GRIMMS

Reklamelink til Fritrolderi.dk, som sælger både Grimms og Grapat produkter. Skønt og smukt legetøj!

 

DIY julegaver

Gaver behøver ikke være færdigproduceret legetøj. Det kan også være noget, du selv har lavet. Eller laver SAMMEN med dit barn. Måske har I ingen planer juleaftensdag, og har derfor brug for noget at bruge tiden på. Sammen. Her kommer hvert fald nogle bud på, hvad I kan bruge tiden på at lave eller lege med, mens I venter på, det bliver aften.

Sanselege

sanseleg

Jeg elsker sanselege, og det gør mine børn heldigvis også! I dette indlæg kan du læse mere om sanselege.

Farvet ris

farvederis med ko

Ris er sådan en sanseleg, mine børn har brugt utrolig mange timer på! Det skal næsten prøves, før man helt forstår, hvorfor.

Læs her, hvordan du farver ris. Eller leg med dem uden farve. Det er nemmere og ligeså sjovt 😉

Husk: Brug parboiled. De andre knækker. Og hvis du vælger at pakke risene ind, som en gave, så sørg for, at de er HELT tørre. Ellers kan de mugne (Jeg taler desværre af erfaring!)

Mine opbevares i en bajle i kreaskabet uden låg. 🙂

Yoghurt slim – tastesafe

Den er så lækker at lege med, og indeholder kun 3 ingredienser.

Opskrift:

½ dl græsk yoghurt eller skyr
60 g kartoffelmel
3 g olie.

Bland det hele sammen i en skål. Hvis din slim skal farves så tilføj frugt- eller pastafarve i yoghurten inden til tilføjer kartoffelmel. Så er det nemmere at røre ud.

Kikærter

Udover ris og slim, kan man også lave andre materialer indbydende til en sanseleg. Farv evt pasta eller kikærter. Hæld dem i glas eller plastikbeholdere (Vi bruger nogle bøtter, der har været kiks i, da de er dejlig store.). Hvis det gives som en julegave, kan du evt binde en fin sløjfe omkring glasset.

Det er en billig og kærlig gave. Og dit barn vil højst sandsynligt lege mere med det, end med meget af det legetøj han/hun får. Det har hvert fald været min erfaring i flere tilfælde. 😉

Sådan farver du kikærter:

Hæld ca 2 dl kikærter (tørret. Altså ikke fra en dåse) i en lukkepose.
Hæld 2 tsk eddike over dem.
Ryst og mas til eddiken er fordelt godt ud over alle kikærterne.
Tilsæt en god slat frugtfarve.
Og ryst igen til farven er fordelt.
Så hælder du dem ud på en bradepande med bagepapir på, og stiller dem til tørre. Gerne i solen, hvis det er muligt. Mine var klar efter en halv times tid ca.

Vil du farve pasta? Så brug samme fremgangsmåde og samme mål som ved kikærter.

 

Sanseballon

Overrask dit barn med et par sanseballoner, der både beroliger og afstresser, eller brug ventetiden på at lave dem sammen. For at komme til indlæg med sanseballoner, tryk her.

Kuglebane

Lav selv en kuglebane af pap og tomme køkken- og toiletruller. Se opslag med kuglebanen her.

Diy legeunivers

univers

Mal jeres egen verden på en MDF plade, eller lav den selv og gi’ den i gave til dit dyreglade barn.

Det kunne også være en bilbane, du malede på pladen. Eller noget andet, der vil passe til noget af det legetøj, dit barn er glad for.

Tænk lidt kreativt. Hvad ville give mening for dit barn?

 

 

Jeg vil igen lige henvise til nogle gaveidéer, der ikke kan pakkes ind, som handler mere om oplevelsen og legen end noget man har købt.

 

Jeg håber, at I fik inspiration til børnenes ønskeseddel.

 

Tak fordi du læser med, og god jul!