Betalt samarbejde med Legeakademiet. Direkte link til pingviner på glatis.
Fri leg og læring
Når mine børn leger med pingvinerne selv, altså uden min indblandning, så bruger Vegas på 4,5 år mest tid på at stille alle 100 pingviner op på isbarene, sorteret i farve. Villum på 2,5 år leger mere med dem, og bruger dem som små figurer, der snakker sammen.
Pingvinerne kan bruges til mange ting, og jeg ser så mange muligheder for læring i dem. Jeg kan især se, hvordan vi kan lege med matematik og skabe en god grundforståelse for matematisk tænkning. Læs med her og få masser af inspirationt til, hvad du og dit barn kan bruge de 100 pingviner til. I pakken med pingviner og isbarer hører der også en folder med. Der skriver de (på engelsk) deres bud på, hvad I kan lege og lære med Pingviner på glatis. De bud er også med her.
Sanselege
Vi starter med det åbenlyse – sanselege! 😉
Pingvinerne er lavet af plast, og de kan derfor komme med i diverse sanselege. De har været med i vores hældelege med vand flere gange, hvor de bader, samles, eller bliver beriet fra isen. Jeg ved faktisk ikke, om de er lavet i et materiale, der kan klare nedfrysning. Men ingen af mine har taget skade endnu. De passer perfekt i vores isterningebakke. De kan også fryses ned med frugtfarve, men det er ikke nødvendigt, da de selv har 10 forskellige, flotte farver.
Vi bruger også tit vores Cylindere og Kæmpe pipetter fra Legeakademiet, når vi leger med vand. Du kan også sagtens bruge skåle og redskaber fra køkkenet og tom emballage.
Hvis du hælder nogle af pingvinerne i en bajle med vand og lægger en tang ved, så kan I skiftes til at bede den anden om at finde fx 4 gule pingviner. Det er ofte lidt udfordrende at bruge redskaber, når man er vant til at bruge sine fingre. Barnet forbedrer sin øje-håndkoordination ved at bruge eksempelvis en tang eller pastaske til at fange pingvinerne med.
Hvad mangler?
Stil nogle pingviner op på en isbar og lad barnet kigge godt på dem. Snak evt om antal og farver. Bed barnet om at kigge væk, og tag så en af pingvinerne væk. Barnet skal nu huske og gætte, hvilken pingvin, der mangler. Juster sværhedsgraden med flere eller færre pingviner.
Makkerpar
Den her er min dreng på 2,5 år stor fan af. Jeg sætter 10 pingviner i hver sin farve op på en isbar. Så sætter jeg en tom isbar ved siden af og beder Villum om at finde en pingvin i passende farve til hver af de 10 pingviner. Gul til gul, brun til brun osv. Små historier om at de er bedste venner eller at de kysser opstår nemt.
Mønster og spejlvendning
Med 10 forskellige farver og i alt 100 pingviner er det oplagt at lave forskellige mønstre på isbarene. Dette styrker dit barns finmotorik, øje-håndkoordination og evne til at tænke logisk.
Du kan også lave en spejlvendingsopgave til dit barn, hvor du laver et mønster på 5 isbarer. Husk du max må bruge 5 af samme farve, så der er nok til at spejlvende. Overvej, hvor svært det bliver for dit barn og justér sværhedsgraden. Lad så dit barn løse opgaven ved at spejle det mønster, du lige har lavet. Hvis dit barn ikke har prøvet det før, men du vurderer, at det godt vil kunne finde ud af det, så kan I starte med at bytte roller. Lad dit barn sætte nogle pingviner på 5 isbarer, og så starter du med at spejlvende barnets mønster.
Match tal med antal
Skriv nogle tal på en lille bunke kort. Sørg for, det ikke bliver alt for svært for dit barn. Eller for nemt, så det bliver kedeligt. Lad barnet trække et kort og læse tallet. Sæt så det korrekte antal pingviner op på isbarene og tæl om antal passer med tallet.
Lær plus og minus med historiefortælling
Når de små skal opnå en forståelse af regnestykker, kan du med fordel bruge nogle andre ord end plus og lig med. Dette er fagbegreber, som du med tiden kan bruge, når dit barn har en bedre forståelse for, hvad plus betyder. I stedet for plus og lig med kan du sige “4 pingviner sammen med 5 pingviner, så har vi tilsammen/i alt 9 pingviner.
Du kan også lave små regne-historier:
“Der var engang FIRE pingviner, der skulle ud og gå en tur på isen. Vil du sætte fire pingviner på isbaren?” Tæl gerne fra 1 til 4 med barnet, hvis det ikke gør det selv.
“Super. Da de fire pingviner gik og snakkede, fik de pludselig øje på FEM blå pingviner. ‘Hej’, råbte de, ‘vil I følges med os?’ Dét ville de FEM blå pingviner gerne.”
“Så skal vi sætte fem pingviner på, vil du gøre det?” Barnet sætter de fem pingviner på mens han/hun eller I tæller.
“Nu var de ikke kun FIRE pingviner på isen, nu var de nemlig blevet FEM mere. Skal vi tælle, hvor mange pingviner, der står på isbaren i alt?” Lad barnet tælle alle pingviner.
“7, 8, 9. Der er 9 pingviner ude og gå på isen i alt!”
Du finder selvfølgelig bare på din egen historie for dit barn, men det var lige for at give et bud på en histore. Måske I kan lave den meget længere, mere flere plus stykker i. Eller både plus og minus, alt efter, hvor dit barn er i sin regne-udvikling.
10’er venner
Tallene fra 1 til 9 har nogle helt særlige venner. Det særlige ved deres venner er, at de tilsammen giver 10. Fortæl og vis dit barn, at hver isbar har 10 dupper, fordi der er plads til i alt 10 pingviner på en isbar. Sæt så fem pingviner på en bar, og bed dit barn finde ud af, hvor mange pingviner der mangler, for at hele isbaren er fyldt op. 5 og 5 er dermed 10’er venner.
Snak om fagbegreber
Øv gerne fagbegreber, som dit barn kan forstå. Sæt fx 5 grønne pingviner på en isbar. Spørg så dit barn, om han/hun kan sætte gule pingviner på en anden isbar, så der er flere gule end der er grønne.
Spørg igen, så du har tre mængder. En bar med 5, en med 10 og en med 20. Spørg eller fortæl barnet, hvor der er flest og færrest.
Du kan stille spørgsmål som:
“Er der flest grønne eller flest gule pingviner?”
“Kan du finde 10 pingviner i samme farve? Hvor er der færre, altså mindre end 10 pingviner?”
“Hvor er der flest pingviner samlet?”
Hvis det bliver for meget ‘undervisning’ så står mine børn af. For os fungerer det bedst at vi tager det stille og roligt og så sætter jeg begreber på, når det giver mening.
Spil
Pingvinerne har en fin størrelse og smukke farver, og kan derfor nemt bruges til forskellige spil.
Pingvinerne kan bruges som brikker i nogle af de spil, I i forvejen spiller. Eller du kan lave dit eget Ludospil. Se hvordan, ved at trykke på linket. Den farvede terning vi bruger, når vi spiller Ludo kan købes her.
Du kan også finde på jeres eget spil med pingvinerne. Her har jeg lavet en spilleplade med regnbuens seks farver. Stil en pingvin på hver startfelt og slå med en terning. Start fx med den røde pingvin og ryk det antal terningen viser, og så videre til den orange osv. Se så, hvilken farve der kommer først i mål. Hvis du har aktivitetsterningerne kan du også inddrage en af dem. Slå med den farvede terning, for at vælge, hvilken farve pingvin der skal rykke det antal øjne terningen viser.
Farvesortering
Den behøver vist ikke mere forklaring end at dit barn og du farvesorterer pingvinerne mens I stiller dem på række.
Hvor meget er 100?
Det kan være svært for mindre børn at forestille sig, hvor mange 100 af noget er. 10 er nemt nok. Det er det antal fingre vi har. Det kan man nemmere forholde sig til. Men 100! Det er ret mange. Derfor stiller vi pingvinerne op på isbarene. 10 forskellige farver på hver bar og så gentager vi det mønster til alle 100 pingviner står ved siden af hinanden. De kan også sagtens stå tilfældigt.
Sådan ser 100 små, farverige pingviner altså ud! 🙂
Lad os vise vores børn, at det er sjovt at lære nyt! Leg er læring! 🙂
Direkte link til pingviner på glatis.
God fornøjelse.