Jeg er meget interesseret i det her med sanseleg og sanseintegration. Og mit indtryk er faktisk, at mange af jer også synes det er ret spændende, men måske lidt svært at forholde sig til.
For at forklare, hvad sanseintegration er, synes jeg, at det giver mest mening at dele ordet op i to: sanse og integration. Når vi fx mærker, ser, lugter, og fornemmer noget, sanser vi. Det kaldes sanseindtryk, og er strømme af elektriske impulser til hjernen. Disse impulser skal dernæst integreres i hjernen, for at give mening. Først sanser vi altså noget, dernæst skal det integreres. Sanseintegration!
Hjernen modtager konstant informationer (sanseindtryk) fra vores sanser: syn, smag, hørelse, lugt, bevægelse, berøring, tyngdekraftsfornemmelse, kropsposition og muskelaktivitet.
Klik på et af ovenstående billeder for at komme til den ønskede sanseleg.
Sanseintegration er en ubevidst hjerneproces, der organiserer de informationer, sanserne sender til hjernen. Når hjernen sorterer i de indtryk, den modtager gennem de forskellige sansekanaler, så giver dét vi oplever mere mening. Ud fra de informationer, hjernen modtager, vælger den, hvad der er vigtigt at fokusere på i en given situation, og gør det dermed muligt for os at reagere på en hensigtsmæssig måde.
Hvis du ønsker at læse mere teori om emnet, så vil jeg anbefale dig at låne A. Jean Ayres’ bog: Sanseintegration hos børn.
De basale sanser
I ”Barnets lærende hjerne” er der en figur i oversigtsform over de basale sanser:
| Taktil sans | Proprioceptiv sans | Vestibulær sans |
| at føle og røre, hårdt-blødt, koldt-varmt | muskel- og ledsansning, afslappede-spændte muskler | ligevægt, holde sig opret, kende sin egen position i rummet |
| stimuleres ved at mærke forskellige overflader, blive berørt | stimuleres ved at mærke tryk og modtryk, ved at bevæge kroppen | stimuleres ved snurren, gyngen, vippen, hoppen |
| problemer ses som undvigelse af berøring eller overdreven berøring | problemer ses som problemer ved at tilpasse sin kraft efter forholdene, balanceproblemer | problemer ses som balanceproblemer, afstandsbedømmelse, kvalme ved drejen rundt |
(Helle Kjærgård, 2013)
Denne figur har jeg ofte kigget på, for at give mig en bedre forståelse af, hvad de tre sanser betyder, og hvordan de hver især stimuleres gennem forskellige sansestimuli.
Vestibulærsansen bliver stimuleret, når barnet gynger frem og tilbage eller rundt i ring. Jo flere retninger hovedet vender i, jo større stimuli.
Balancesansen
Balancesansen består af et helt system af sanser, også kaldes vestibulærapparatet. Vestibulærsansen er altså en del af balancesansen. Balancesansen stimuleres ved fx snurren, vippen, hoppen og gyngen. Det er en god idé at stimulere balancesansen, hvis man har et barn, der har brug for at blive kvikket lidt op. Og i min nye yndlingsbog ”Se hvad jeg kan!” står der, hvad der sker i hjernen, når balancesansen stimuleres:
”Stimulering af balancesansen påvirker hele barnets hjerne. Når barnet leger og bevæger sig, øges hjernens evne til at være vågen. Det betyder, at barnet ikke så hurtigt bliver træt når det skal sidde stille og udføre en opgave. Den vågne hjerne kan bedre organisere og tolke sanseindtryk, så information kan forvandles til viden.” (Ellneby, 2004)
Jeg synes det så enormt vigtigt, det citat her. Det er altså især gennem leg og bevægelse, at barnets hjerne får bedre mulighed for at integrere de sanseindtryk den modtager og omdanne dem til viden. Leg ér virkelig læring! Ikke kun læring om den leg, barnet leger nu. Men legen (og især bevægelserne i børns lege) skaber forudsætning for bedre at kunne forstå omverdenen efterfølgende.
Men hvordan stimulerer vi barnets balancesans?
Jeg tænker ikke, at vi voksne behøver at gøre ret meget. Vi skal bare skabe nogle gode rammer for vores børn, så klarer de selv det med at blive stimuleret.
I ”Sanseintegration hos børn” s. 29 står der:
”Mennesket er skabt til at glæde sig over ting, som fremmer hjernens udvikling, og derfor søger vi naturligt sanseoplevelser, som hjælper med at organisere vores hjerne. […] De ønsker at bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver deres hjerne næring.”
Vi er altså skabt til at glædes over ting, der fremmer vores udvikling. Derfor forsøger jeg at indrette vores hjem, så der er god mulighed for leg og bevægelse. På den måde kan mine børn selv gå i gang med netop dét, de kan mærke, at de har brug for i deres udvikling.
Jeg ved godt, at børn ikke altid behøver redskaber for at kvikke hjernen op. De kan selv slå kolbøtter, vejrmøller, stå på hovedet, hoppe, trille, kravle, krybe og løbe.
De kan lege ude i naturen. I skoven, på stranden, marken. I naturen er der rig mulighed for at stimulere diverse sanser. Alt sammen uden redskaber.
MEN! Nu er jeg ikke helt så god til at tage mine børn med ud i naturen, som jeg gerne vil være. Derfor har vi skummåtter, børnene selv kan finde frem, en ribbe på væggen, kroge i loftet til gymnastikringe og andre gyngeredskaber, hems med trapper og udspringspost, legeskum og springmadrasser til leg.
Alle disse redskaber og møbler er med til at dække børns naturlige lyst til bevægelse. Og sammen med æbletræet, legetårnet, trampolinen og sandkassen i haven opfylder de behovene for et nervesystem i udvikling.
Og bedst af alt: det er alt sammen med til at gøre vores hverdag endnu sjovere!
